Testsejr over Brøndby IF

Af: AGF / Foto: Ole Nielsen - 23. januar 2021, kl. 16:50

Solskin over Ceres Park, plus-grader i luften, Poul Krebs i højtalerne og rivalerne fra Brøndby på besøg til en træningskamp. Under normale omstændigheder havde der nok været en del århusianere på stadion i Kongelunden denne lørdag, da vi testede mod Brøndby IF som et led i forberedelserne til forårssæsonen.

Men desværre er der jo stramme corona-restriktioner, så tribunerne på Ceres Park var tomme, mens de hvide og gule testede formen og fik gode kampminutter i fødderne i opstartens tredje træningskamp. 



Det var gæsterne, der lagde bedst ud i kampen og som havde bolden mest i kampens indledning. Det udmøntede sig i nogen farlige situationer, men enten så fik Frederik Tingager eller Jesper Juelsgård klaret ærterne inden en afslutning eller også var Kamil Grabara klar med en redning.

Skærmbillede 2021-01-23 Kl . 16.40.19



Efterhånden som kampen skred frem fik vi vendt kampbilledet og spillede os frem til flere muligheder. For eksempel da Gift Links fik driblet sig igennem, men måtte se sin afslutning reddet. Eller da Jon Thorsteinsson fikst forsøgte sig med hælen. 


Men netop som man troede, at hvis der skulle komme et mål i kampen, så skulle det være til hjemmeholdet, spillede Brøndby IF sig flot igennem i vores venstre side og Morten Frendrup kunne score tæt under mål.

Op mod pausen forsøgte vi at genetablere et pres og søge udligningen, men manglede lidt skarphed i offensiven. Så 0-1 ved pausen.

Skærmbillede 2021-01-23 Kl . 16.40.58

2. halvleg
Den anden halvdel af testen betød også udskiftninger, så flere spillere kunne få nogen minutter i benene og vise sig frem for trænerstaben. Først kom Mikkel Lassen på banen ved starten af halvlegen, hvor han afløste Magnus Anbo på højre back. 
Senere blev hele holdet skiftet ud. 

Vi startede fint ud i anden halvleg og spillerne trodsede de tunge ben midt i en vinteropstart med frisk spil og ivrigt pres på modstanderne, der ikke kom til meget i 2. halvlegs første fase. 



Det gjorde vi til gengæld og allerede efter fem minutter af anden halvleg fik vi gevinst ud af det, da Gift Links bankede til bolden fra kanten af feltet til en flot udligning til 1-1.

Skærmbillede 2021-01-23 Kl . 16.42.07

Efter en time var det tid til at give flere spillere kampminutter i bentøjet og der blev foretaget en masse-udskiftning, så den sidste halve time blev spillet med disse 11: Kamil Grabara, Thomas TK, Mads Bager, Alex Gersbach, Mathias Isager, Benjamin Hvidt, Magnus Kaastrup, Milan Jevtovic, Mathias Jørgensen og Alexander Ammitzbøll.

Skærmbillede 2021-01-23 Kl . 16.44.48

Og de unge gjorde det godt mod et Brøndby-hold, der havde beholdt flere af deres rutinerede kræfter på banen, men som halvlegen skred frem også skiftede ud på flere pladser på banen. 



De mange udskiftninger gjorde kampen lidt mere rodet og ujævn, men vores unge hold kløede på med friskhed og engagement. 

Skærmbillede 2021-01-23 Kl . 16.44.09

Efter små 70 minutter spillet fandt Ammitzbøll flot en fremadstormende Milan Jevtovic, der kom fri foran Brøndbys målmand, men hans afslutning blev flot reddet.

Hen mod kampens sidste kvarter var det gæsterne, der havde mest spil, mens vi lurede på muligheder for omstillinger. Og der var optræk til flere gode situationer. Blandt andre var Mathias Jørgensen ved at slippe igennem, mens også Magnus Kaastrup på modsatte side havde gode momenter i det offensive spil.

Det blev dog Milan Jevtović, der kom på tavlen, da han opsnappede bolden midt på banen efter en fejl i Brøndby-forsvaret og stormede mod mål. Efter en fiks skudfinte satte han bolden strålende over i det fjerneste hjørne til 2-1. En stilling, der holdt kampen ud. 

Jevtovic Til 2-1

Næste testkamp er på onsdag, når vi gæster FC København for at spille hele to kampe, der bliver livestreamet på FC Københavns Facebook-side.

Kampfakta - testkamp 23. januar 2021
 / Ceres Park
AGF - BIF (0-1) 2-1


0-1: Morten Frendrup (31')

1-1: Gift Links (50')
2-1: Milan Jevtović (83')

AGF's trup:
William Eskelinen, Kamil Grabara, Thomas. T. Kristensen, Mikkel Lassen, Alex Gersbach, Casper Højer Nielsen, Jesper Juelsgård, Frederik Tingager, Magnus Anbo,Nicolai Poulsen, Milan Jevtovic, Patrick Olsen, Gift Links, Jón Dagur Thorsteinsson, Benjamin Hvidt, Albert Grønbæk, Magnus Kaastrup, Patrick Mortensen, Mathias Jørgensen, Mads Bager, Alexander Ammitzbøll, Magnus Isager, Frederik Ihler og Jonas Yderholm. 

Skærmbillede 2021-01-23 Kl . 16.47.35 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet