Testkamp mod BIF på lørdag - se med hjemmefra

Af: AGF - 21. januar 2021, kl. 10:56

Lørdag spiller vi testkamp mod Brøndby IF. Se med, når AGF TV livestreamer kampen.

Der skal mange gode kamp-kilometer i benene for 3F Superliga-truppen inden det går løs om point allerede på Ole Olsens fødselsdag.

Tirsdag spillede vi derfor opstartens anden testkamp, da FC Midtjylland var på besøg på kunstgræsset på Fredensvang. Og lørdag er der en ny træningskamp på programmet.

Denne gang på Ceres Park, når Brøndby IF kommer på besøg til en testdyst mellem 3F Superligaens øjeblikkelige to'er mod os på tredjepladsen.

20200726-AGF-vs -Brondby -IF-3F-Superliga -0905

Desværre kan vi ikke tilbyde live-vinterfodbold i disse tider, hvor corona-restriktioner umuliggør tilskuere til testkampen. Derfor gør vi på lørdag det næstbedste, når vi - i samarbejde med Arbejdernes Landsbank - livestreamer kampen direkte fra Ceres Park med kampstart kl. 14.

Kampen kan derfor følges direkte på AGF TV's YouTube-kanal, hvor det er gratis at se med.

Test igen onsdag
Efter weekenden venter endnu en testkamp i de fortsatte vinter-forberedelser, når vi besøger FC København onsdag den 27. januar for at spille hele to testkampe i træk, så flest mulige fra truppen kan få kampminutter i benene. Vi ved endnu ikke om den kamp bliver livestreamet.

Men altså først gælder det en testudgave af det klassiske opgør mod Brøndby IF - præsenteret af Arbejdernes Landsbank på AGF TV lørdag den 23. januar kl. 14. God fornøjelse!

Forstyrikke (9)

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet