Gjensidige kvindeliga

AGF Kvindefodbold: Tre talenter rykkes op

AF: AGF - 05. marts 2021

Gjensidige Kvindeligaen får nyt blod i form af tre egne talenter fra U18 DM-holdet.

Sæsonstarten i Gjensidige Kvindeligaen er lige om hjørnet og truppen er her i opstarten blevet suppleret med tre unge talenter af egen avl efter Sofie Grøn, Johanne Guldbæk og Thea Rhode fra U18 DM er blevet rykket op i førsteholdstruppen.

Målmand Sofie Grøn er en talentfuld målmand, der allerede har fået sin debut i Gjensidige Kvindeligaen i sidste sæson. Johanne Guldbæk er tidligere anfører på U18 DM Holdet, der har været med i samtlige testkampe i opstarten, mens den tredje Thea Rhode også allerede har snuset til førsteholdsfodbold med en scoring i den sidste testkamp i forårsforberedelserne.



- Vi har indlemmet de tre dygtige spillere, fordi de hver især har et stort potentiale og allerede nu rummer så stor kvalitet, at de har fået spilletid i træningskampe og vi tror på, at de også kan få det her i foråret, siger cheftræner for Gjensidige Kvindeligaen, Steen Petterson, mens chef for AGF Kvindefodbold glæder sig over, at ungdommen kan levere nye talentfulde spillere.

- Hele projektet med AGF Kvindefodbold står på et fundament af vores unge talenter - og med oprykningen af de tre U18DM spillere, viser vi allerede efter en halvsæson, at vi med AGF-projektet kan skabe stor sammenhængskraft i transitionen og dermed en tydeligere fælles vej for talenterne i Østjylland, siger Marie Greve.

De tre nye førsteholds-spillere kan allerede komme i kamp på søndag, hvor turneringen genstarter med en kamp i Brøndby. Læs mere om den her.

Og se selv med på Kvindeliga.dk søndag kl. 14.

Koncernpartnere

+