Ceres Park & Arena

Jung i Ceres Arena

AF: - 03. marts 2021

Jung spiller i Ceres Arena til november. Billetsalget starter fredag kl. 10.

Der er så småt tegn på, at verden som vi kender den, snart vender tilbage. I hvert fald er musikken nu igen ved at vågne op og gøre klar til et efterår og en vinter, hvor koncerterne vender tilbage.

Således også i Ceres Arena, der er stolte af, at kunne præsentere den ene af blot fire netop annonceret danske arena-koncerter med den fremadstormende danske trio, Jung.

En trio som det seneste år har ligget i overhalingsbanen, med vinden i ryggen og kometfart, og som den 27. november rammer Ceres Arena.



I forsommeren 2019 overraskede Jung med singlen 'Jeg skal nok vente' som høstede stor national opmærksomhed. Debutsinglen blev efterfulgt af 'Hun kommer tilbage', som ramte P3 og dermed skærpede opmærksomheden yderligere.

Med debutalbummet 'Blitz' og den seneste single 'To Timer I Træk' er kartoteket pakket til bristepunktet med sange, der skal ud på scenen. Og vi glæder os til at se Jung i Ceres Arena og fejre, at vi igen kan nyde musikken som den bedst skal nydes - live. Og vi Skal Nok Vente… til november.

Billetsalget til Jungs koncert i Ceres Arena den 27. november 2021 starter på fredag kl. 10 via www.bill.et/jung

Koncernpartnere

+