Elmar klar til EM med storsejr

AF: BJ - 21. april 2021

Elmar Bjarnason spillede hele anden halvleg, da det islandske landshold mandag testede kampformen for sidste gang inden EM i Frankrig.

På fredag starter EM i Frankrig, og det bliver som bekendt uden dansk deltagelse. Som en af blot fire Superliga-klubber er AGF dog repræsenteret til slutrunden, idet Elmar Bjarnason er en del af den islandske trup, der for første gang har kvalificeret sig til EM.

Sammen med sine islandske holdkammerater, der også tæller de tidligere AGF-spillere Kari Arnason og Jón Dadi Bödvarsson, har Elmar Bjarnason forberedt sig til slutrunden med to testkampe. I sidste uge blev det til et snævert 2-3-nederlag til Norge, og her blev Elmar Bjarnason sendt i aktion med en halv time igen.

Mandag fik AGF'eren hele anden halvleg, da Liechtenstein var modstanderen i islændingenes sidste testkamp. En opgave, som resulterede i en klar 4-0-sejr.

Island åbner slutrunden om en uge mod Portugal, og er desuden i pulje med Ungarn og Østrig.

Koncernpartnere

+