Backman forlænger med AGF

AF: Af: AGF - 21. april 2021

Niklas Backman har forlænget sin kontrakt med AGF, så den nu løber frem til sommeren 2022.

Niklas Backman har forlænget sin kontrakt med AGF, så den nu løber frem til sommeren 2022.

Der er kommet mange gode ting fra Sverige gennem tiderne. Bjørn Borg, smuk popmusik og kjøttboller for blot at nævne nogen få gode eksportvarer fra hinsidan. Men i Aarhus er der næppe noget bedre svensk end Niklas Backman.

Vores anfører og forsvarsspiller har spillet i AGF siden januar 2016 og det kommer han også til at fortsætte med lidt endnu. For Niklas Backman har netop forlænget sin kontrakt med AGF, der ellers stod til at udløbe til sommer. Men med en forlængelse på et år har parterne nu papir på hinanden frem til sommeren 2022.

- Selv om jeg i dette efterår har været ude i en periode med en skade, så er jeg stadig utrolig glad for at være i AGF. Så jeg var ikke i tvivl om, at jeg gerne ville forlænge. Jeg trives virkelig godt i klubben og det samme gør min familie i byen, så det er med stor glæde, at jeg har skrevet under på en forlængelse - det er en god dag i dag, siger Niklas Backman, der på det seneste er kommet tilbage i kamptruppen efter en fiberskade har holdt ham ude af kampene siden vores lokalopgør i Randers tidligere på året.

Skærmbillede 2020-12-15 Kl . 11.38.58

Og med udsigterne til en juleferie og derefter en god opstart, så ser Backman med fortrøstning frem mod den kommende tid - nu altså med et ekstra år på sin aftale.

- Jeg føler stadig, jeg kan vise mere som fodboldspiller - jeg har før i tiden været ude i to længere perioder, og igen i kortere tid her i efteråret. Så jeg brænder stadig for at udvikle mig som spiller og for at kæmpe for den hvide trøje. Det har været en fornøjelse at være en del af den udvikling, vi har været inde i - som klub og som hold. Og jeg tror stadig på klubben, projektet og på mine holdkammerater og er jätte glad for, at AGF også tror på mig, tilføjer Niklas Backman.

Skærmbillede 2020-12-15 Kl . 11.41.51

- Kulturbærer er et ord, der bruges meget, men det passer rigtig godt på Niklas. Han spiller med en uovertruffen vindermentalitet, han arbejder benhårdt i både kamp og træning og han bærer AGF-trøjen med stolthed og ydmyghed, og så er han i øvrigt den spiller i truppen med størst anciennitet. Så Niklas en voksen og moden spiller som hans holdkammerater - ikke mindst de unge - kan kigge op til og spejle sig i, når det kommer til at repræsentere AGF og vores værdier

- På trods af nogle perioder med skader, leverer han altid sit bedste - på og uden for banen. Samtidig giver han en anden dimension til vores forsvarsspil og supplerer dermed de øvrige midterforsvarer i truppen rigtig godt. Forlængelsen giver ro på vores defensive base og en kontinuitet i truppen, der er vigtig for os, siger adm. direktør i AGF, Jacob Nielsen. 

32-årige Niklas Backman kom til AGF i januar 2016 og fik debut i en kamp mod OB i februar 2016. I AGF har han indtil videre spillet 108 kampe og scoret fire mål. Hans nye aftale med AGF løber nu frem til sommeren 2022.

Backman (2)

Koncernpartnere

+