Nye restriktioner rammer Ti i Tyve arrangementer

AF: Af: AGF - 21. april 2021

Strammere Corona-restriktioner indstiller arrangementer.

Strammere Corona-restriktioner indstiller arrangementer.

Siden vi tidligere på efteråret lancerede vores Ti i Tyve initiativ har vi været samlet om fodbolden igen under forskellige former. Naturligvis på afstand og under de behørige restriktioner. Men med de seneste strammere restriktioner for Aarhus Kommune og 37 andre kommuner i landet er vi nu nødsaget til at indstille de sidste arrangementer.

Det drejer sig om vores udekamp mod AC Horsens på søndag, hvor vi skulle være samlet maksimalt 500 i Ceres Arena, samt vores sidste hjemmekamp i år - den jyske klassiker. I den forbindelse havde vi glædet os til et stort jule- og storskærmsarrangement i samarbejde med Sankt Lukas Kirken for enden af Stadion Allé.

Men med det nye indendørs forsamlingsforbud må vi desværre ha' de oplevelser til gode. De sæsonkortholdere, der allerede måtte ha' indløst billetter vil blive kontaktet direkte og vil naturligvis få refunderet deres "no show gebyr".

Angående kampene i Ceres Park, så vil vi fortsat i de to resterende kampe være i stand til at invitere 300 mennesker til fodbold, da det er en udendørs aktivitet. Som det har været tilfældet indtil nu fordeler vi adgangen mellem vores sponsorer og vores fans i form af sæsonkortholdere og blandt AGF Fanclub Aarhus og Samlet for Aarhus.

Næste hjemmekamp er pokalopgøret mod AC Horsens i Ceres Park den 16. december. 

Koncernpartnere

+