3F Superliga

David Nielsen: Glad for reaktionen i 2. halvleg

AF: AGF - 03. maj 2021

Cheftræner David Nielsen var tilfreds med indsatsen i 2. halvleg i aften i Parken.

Vi var ved at iværksætte et comeback, der havde bragt mindelser om 4-3 sejren i Herning sidste sommer. Men det blev kun ved forsøget, da vi mandag aften tabte 3-2 i Parken til FC København efter vi var gået til pause bagud med tre. Men i 2. halvleg kom vi - via to mål fra Kevin Diks - tæt på en udligning.

- Der er ingen tvivl om, at vores første halvleg ikke var god nok, men jeg var glad for at se reaktionen i anden halvleg fra holdet. I første halvleg laver vi nogle fejl, vi ikke skal lave og vi får ikke sat vores spil. Men i anden halvleg bliver vi langt bedre og tør tage fat i spillet, sagde cheftræner David Nielsen efter kampen.

Her fokuserede cheftræneren på den gode indsats efter pausen.
- FCK scorer tre mål på deres gode halvleg, og vi scorer to på vores gode halvleg. Men det er reaktionen i anden halvleg, jeg er glad for. Den måde vi kæmper os tilbage og får skabt en kamp igen - det viser en enorm holdånd. Det kan vi tage med videre - og det er det, det handler om nu.

Se trænerbænkens reaktion på de to reduceringsmål:

Koncernpartnere

+