3F Superliga

Mortensen efter FCN: Vi skal være skarpere

AF: AGF - 21. april 2021

Efter dagens nederlag i Farum var det i sagens natur en skuffet anfører Patrick Mortensen, der mødte pressen efter kampen.

- Vi får skabt mange muligheder, men de bliver kun til halve chancer. Og det skal vi gøre bedre. Og det er da en lortestart på vores slutspil. Men der er jo stadig mange kampe og masser af point at spille om, og vi skal ikke lade det her definere vores mesterskabsspil, sagde Patrick Mortensen, der følte, at vi var godt med - det kneb bare med at få omsat mulighederne til mål.

- Langt hen ad vejen gør vi det fint - især i anden halvleg, men som den skrider frem, skal vi ud og jagte et resultat. Og så kan man blive lidt sårbare nede bagi - og det udnytter FCN med et flot mål, og så er kampen lukket. Så det er en bitter følelse at stå med, men vi må komme tilbage. Der er heldigvis en kamp igen på torsdag, hvor vi må ud og rejse os, siger Patrick Mortensen med henvisning til vores semfinale i Sydbank Pokalen mod Randers FC torsdag aften hjemme i Ceres Park.

Koncernpartnere

+