Kampe

Seneste nyt: Gør klar til torsdag

AF: AGF - 21. april 2021

Få overblikket inden torsdagens lokalopgør, hvor vi ses igen på Ceres Park. Men under særlige omstændigheder. Mangler man stadig billet til kampen er der stadig ledige pladser.

Vi glæder os til på torsdag, når vi 17.45 tørner ud mod Randers FC på Ceres Park. Her vil der igen være tilskuere på lægterne under den såkaldte Superliga-ordning, der tillader 500 fans i forskellige sektioner på et fodboldstadion. Selv om kampen blot er to dage væk er det stadig ikke helt sikkert, hvor mange vi får plads til på torsdag, men vi håber på små 8.000 pladser. Og der er stadig billetter tilbage. Så mangler du stadig en plads, så skynd dig ind her og køb >>>>>

På grund af Corona er der en masse forholdsregler man skal gøre sig klart inden kampen. Det bliver man informeret om, når man køber billet og også på selve kampdagen, hvor man får direkte besked.

(OPDATERET TIRSDAG 20. APRIL KL. 14.40)

De vigtigste ting at holde sig for øje er:

- Man skal sidde ned på en fast plads med afstand til sin sidemand og med ansigtet rettet mod banen. Man må selvfølgelig gerne bevæge sig rundt for at komme på toilettet og købe mad og drikke. Men man må ikke bryde sin sektion. Altså gå hen i en anden sektion end, hvor man sidder.

- Man skal IKKE bære mundbind under selve kampen, når man sidder på sin plads. Det har mange spurgt om og vi kan altså nu bekræfte, at der IKKE skal bæres mundbind, når man ser kampen. Det er først blevet klarlagt i dag, hvorfor det kan optræde på billetterne, at man skal bære mundbind. Men man behøver altså ikke bære mundbind, når man ser kampen. Men man skal fortsæt bære mundbind under sin vej til sin plads og hjem igen, og når man bevæger sig rundt.

- AGF Fanshoppen har åben fra kl. 13 og sælger mundbind. Man skal bære mundbind i butikken.

- Der er et krav om coronapas som man kender det fra for eksempel forlystelsesparker. Ved et Coronapas forstås dokumentation for en af følgende: Et negativt resultat af en covid-19-test, der er højst 72 timer gammel regnet fra tidspunktet, hvor testen er foretaget. Et positivt resultat af en covid-19-test, der er mindst 14 dage og højst 180 dage gammel regnet fra tidspunktet, hvor testen blev foretaget. Eller et gennemført vaccinationsforløb mod covid-19.

- Dokumentation for coronapas kan foreligge både i papirformat og elektronisk.


Se mere om Coronapas på Coronasmitte.dk

- Orienter dig gerne grundigt ved ankomst til Ceres Park inden kampen. På skilte eller ved at spørge en af vores mange servicemedarbejdere, der vil være til stede.

- Kampen starter kl. 17.45. Se på din billet, hvilken indgang du skal gå til og hvornår den åbner. Og ikke mindst lukker, da man så ikke kan komme ind.

Vi ser frem til igen at se jer alle på Ceres Park til et spændende lokalopgør.

Koncernpartnere

+