Gjensidige kvindeliga

Storsejr i hovedstaden

AF: AGF - 01. maj 2021

Kvinderne vandt i dag 6-1 over B.93

AGF’s bedste kvindehold var i dag en tur i København og besøge B.93 i en kamp i kvalifikationsligaen, hvor det for holdet gælder om at sikre en ny sæson i Gjensidige Kvindeligaen.

Og efter en flot og disciplineret indsats kunne kvinderne rejse hjem med en stor-sejr i bagagen, da vi vandt 6-1 oven på en fornem indsats.

Sejren kom primært i hus på et rigtig godt pres, som holdet nærmest lagde konstant på værterne kampen igennem. Det gav mange situationer, hvor vi erobrede bolden højt på banen og kunne skabe dermed mange chancer mod B.93. Og når vi så samtidig havde kynismen med hjemmefra var det opskriften på en rigtig fin sejr med en målscore, der ikke var et mål for for meget.

Løjerne startede allerede efter 10 minutter, da et hjørnespark fandt Sofie Obel bagerst i feltert og hun var sikker med hovedet. Kort efter var det så Cecilie Johansen, der tog et godt drev langs kanten af feltet og fandt Sofie Bloch i feltet - og så var vi foran 2-0. En stilling, der holdt første halvleg ud.



2. halvleg
Anden omgang var ikke særlig gammel på B.93-anlægget, da et godt AGF-pres gav os bolden højt på banen og Johanne Guldbæk Pedersen var sikker fra kanten af feltet. Og selv om B.93 kort efter fik reduceret, så var sejren aldrig i fare, da vi hurtigt igen kom på tavlen.

Først ved Caroline Jensen som Thea Rhode flot fandt i feltet - og med 10 minutter igen var det Johanne Guldbæk, der pressede B.93 højt og fik erobret bolden og derefter kunne score til 5-1. Men Guldbæk havde ikke fået nok og i dommerens overtid fik hun endnu en gang scoret til slutresultatet 6-1. Et hattrick af den unge spiller der - som sine holdkammerater - spillede en forrygende kamp i dag og dermed fik en flot sejr i bestræbelserne på at sikre os en ny sæson i Gjensidige Kvindeligaen.

Med dagens sejr ligger vi nu nummer et i kval-rækken med 10 point. Næste kamp er hjemme i Aarhus næste weekend, hvor OdenseQ kommer på besøg.

B.93-AGF - Gjensidige Kvindeliga- kvalifikationsrækken - 1. maj 2021
1-6 (0-2)
0-1: 11' Sofie Obel
0-2: 16' Sofie Bloch
0-3: 60' Johanne Guldbæk
1-3: 64' Silje Cassandra Simonsen
1-4: 75' Caroline Jensen
1-5: 79' Johanne Guldbæk
1-6: 90+1' Johanne Guldbæk

AGF’s trup:
Katrine Svane, Sofie Grøn, Sofie Vendelbo, Sofie Obel, Caroline Jensen, Maria Herdel, Helena Pedersen, Mathilde Madsen, Johanne Guldbæk, Hanna Terry, Sofie Bloch, Thea Rhode, Hannah Holgersen, Cecilie Johansen, Maria Denius.

Koncernpartnere

+