Kampe

Skuffet Grabara efter dramatisk slutning i Parken

AF: AGF / Foto: Getty Images - 21. april 2021

Han fik ikke sit sjette clean sheet i træk, men det var nu ikke derfor vores målmand var mest skuffet efter dagens kamp i Parken.

Det var naturligvis den dramatiske afslutning med først meget tillægstid og dernæst et straffespark til FC København, som blev det sidste spark i kampen og hvor værterne fik udlignet.

- Jeg ved ikke om der var straffe - det er dommernes skøn. I dag er det det andet hold, der får glæde af VAR, og det er naturligvis meget ærgerligt. Men nu spiller vi med VAR og så er det sådan det er. Det nytter ikke noget at stå og brokke sig over bagefter, sagde Kamil Grabara.

Efter en forrygende første halvleg, hvor vi gik til pause foran 1-3 fik værterne ædt sig tilbage i kampen. Men helt indtil sidste fløjt, så havde gutterne kæmpet sig til sejren. Men så kom den dramatiske afslutning på kampen, der betød, at vi måtte nøjes med at rejse hjem med det ene point.

- Det var et tab af to point for os og vi spillede i sidste ende ikke godt nok til at vinde. Det må vi bare konstatere, tilføjede Kamil Grabara.

Koncernpartnere

+