Gjensidige kvindeliga

AGF Kvindefodbold: Norsk profil forlænger

AF: AGF - 26. juli 2021

AGF forlænger med Tina Fremo

AGF Kvindefodbold er i fuld gang med at få styr på truppen frem mod sæsonstarten. Nu er endnu en forlængelse kommet på plads i skikkelse af en etårig kontraktforlængelse med norske Tina Fremo, der kom til AGF i vinterpausen og hurtigt er blevet en markant skikkelse på holdet.

- Tina har på kort tid vist sig at være en vigtig og stærk karakter i vores kultur. Hun er i en fantastisk fysisk forfatning og har et stærkt drive både offensivt og defensivt, hvor vi i den kommende sæson er af den overbevisning, at vi kan sætte Fremos kompetencer endnu mere i spil. Karakteristisk for Tina er at hun er en fighter, arbejder benhårdt og er dybt seriøs - vi er derfor rigtig glade for, at vi nu får fortsat får glæde af Tina i den hvide trøje i kommende sæson, siger chef for AGF Kvindefodbold, Marie Greve.

Tina Fremo, der er 30 år, kom til Aarhus fra den norske klub Rosenborg BK i vinterpausen. Nu bliver hun altså fortsat en del af det hold, som – under cheftræner Katrine S. Petersens ledelsen snart tager hul på en ny sæson. Den første kamp står mod Fortuna Hjørring hjemme i Ceres Park lørdag den 7. august.

Hør Tina Fremo selv fortælle om forlængelsen på AGF TV

Koncernpartnere

+