Sponsor

HjulmandKaptain er ny partner i AGF

AF: AGF - 15. juli 2021

Med udgangspunkt i kontoret i Aarhus er et af landets store advokatfirmaer, HjulmandKaptain, ny partner i AGF, hvor HjulmandKaptain bliver bronzepartner.

HjulmandKaptain er blandt Danmarks store advokatfirmaer og er garant for personlig, effektiv og specialiseret rådgivning, der hurtigt giver et klart grundlag for at træffe et sikkert valg og finde den bedste løsning.

Fra kontorer i Aalborg, Aarhus, Frederikshavn og Hjørring rådgiver HjulmandKaptain erhvervsvirksomheder, lige fra industrikoncerner og børsnoterede selskaber til mellemstore og mindre virksomheder, ligesom de er rådgiver for kommuner, offentlige institutioner, fonde, foreninger, finansielle virksomheder og private kunder.

Det er med udgangspunkt i kontoret i Aarhus på Nørregade, at HjulmandKaptain nu er ny bronzepartner.

- Vi vil som virksomhed gerne gøre en forskel - ikke kun i forhold til vores kunder, men også i forhold til det omkringliggende samfund og kulturliv, og i det her konkrete tilfælde Aarhus, hvor AGF jo spiller en stor og markant rolle som byens hold, fortæller Casper Nørgaard, der er Managing Partner hos HjulmandKaptain, som har gode erfaringer med partnerskaber i sportens verden i de byer, hvor advokatfirmaet er repræsenteret.

Således kommer AGF nu i selskab med navne som Vendsyssel FF, Frederikshavn White Hawks og AaB.

- Idræt skaber store oplevelser for mange mennesker og er med til at skabe fællesskaber og sammenhængskraft i byen. Og det er AGF jo et af de fremmeste eksempler på. Samtidig giver det også en god forretningsmæssig mening for os, at vi nu kan være en del af AGF’s spændende platform og netværk, tilføjer Casper Nørgaard.

Om HjulmandKaptain
HjulmandKaptain er blandt Danmarks store advokatfirmaer og servicerer kunder inden for alle brancher og sektorer. De har specialister inden for alle væsentlige juridiske områder og lægger stor vægt på altid at være tilgængelige og levere en personlig rådgivning. Rødderne er nordjyske og tilbage fra 1876, men fra at være et lokalt nordjysk advokatfirma servicerer og rådgiver virksomheden i dag kunder i hele Danmark og i udlandet.

Se mere her >>>>

Koncernpartnere

+