Sponsor

Primus Optimus: AGF og Lendo i nyt samarbejde

AF: AGF - 17. juli 2021

Velkommen til Lendo, der er ny partner i AGF.

Er det første altid et bedste? Nej, i hvert fald ikke, når det kommer til lån. Det ved man i Lendo, der er en sammenligningstjeneste for lån, som giver danske forbrugere mulighed for at indhente og sammenligne lånetilbud fra en række banker og långivere.

Og de første er i hvert fald ikke de bedste, når det kommer til partnerskaber i sportens verden. Ellers havde Lendo ikke valgt AGF, der i sidste sæson jo sluttede som nummer fire i 3F Superligaen. Men så er vi i stedet de bedste - i hvert fald til de behov Lendo har for at øge opmærksomheden om lånesammenlignings-tjenesten til det jyske fodboldpublikum. Derfor er Lendo indtrådt i partnerkredsen omkring AGF, hvor Lendo er blevet Guldpartner.

- Vi glæder os meget til at tage hul på samarbejdet med AGF. Vi ønsker at øge kendskabet til vores tjeneste og her kan AGF bidrage med en spændende, nytænkende og relevant platform, der kan bidrage til at øge kendskabet - særligt i Jylland, hvor AGF står rigtig stærkt og har opbygget en flot position og en stærk platform, som vi glæder os til at blive en del af, siger Peter Løbner, der er Head of Marketing i Lendo.

Med samarbejdet med AGF lancerer Lendo og AGF samtidig en række nye film med den kendte karakter, Martin, der lider af den fiktive lidelse Primus Optimus, hvilket gør, at han altid vælger det første og bedste.



Primus Optimus er et koncept opfundet af Lendo, der skal få danskerne til at tænke sig om en ekstra gang, før de blindt vælger det første lån, de bliver tilbudt. En undersøgelse lavet af YouGov for mediebureauet Havas viser, at omkring halvdelen af alle danskere nøjes med at gå til deres egen bank, når de ønsker at tage et lån. Og typisk accepterer de også det første tilbud, de får. Primus Optimus er latin og betyder “første bedste”. Se mere om det her >>>>

- I den her forbindelse tror jeg faktisk godt, vi kan sige, at vi er både de første og de bedste, for det er første gang, at Lendo går ind i 3F Superligaen på det her niveau. Og vi er stolte af, at Lendo har ønsket at bruge vores brand og vores platform til at øge kendskabet til deres service. Det er netop det, vi kan og som vi er stærke til - sammen med vores partnere - og vi glæder os til at tage hul på samarbejdet og med i første omgang, at rulle en ny kampagne ud på vores platforme med Lendo, siger salgsdirektør i AGF, Rasmus Nørgaard Hansen.

Om Lendo
Lendos mission er at hjælpe danskerne til bedre lån og ændre magtbalancen på lånemarkedet, så det bliver kunderne, som står stærkest. Lendo har allerede hjulpet over en million forbrugere i Norden med at spare penge i forbindelse med låntagning. Lendo blev grundlagt i Sverige 2007 og er i dag den største sammenligningstjeneste for lån i både Sverige og Norge, ligesom Lendo har haft stor fremgang i Finland siden introduktionen i 2015. I 2019 kom Lendo også til Østrig og senest i 2020 startede Lendo op i Spanien.
Lendo samarbejder udelukkende med seriøse banker og långivere - over 30 på nordisk plan - og alle danske partnere er under tilsyn af Finanstilsynet. Lendo ejes af den norske mediekoncern Schibested.

Se mere på Lendo.dk

Koncernpartnere

+