3F Superliga

Søndag kan vi hente tredje sejr på stribe mod Randers

AF: AGF - 31. juli 2021

Efter torsdagens skuffelse skal vi søndag ud og se om vi kan hente den tredje sejr i træk i lokalopgøret mod Randers FC.

I morgen kan vi få tre på stribe mod Randers FC, når kronjyderne gæster Ceres Park. Seneste kamp her resulterede således i en 2-0 sejr til os, mens vi også vandt seneste lokalopgør i Randers. Og vi skal tre år tilbage for at finde seneste Randers-sejr i Aarhus.

Så der er optimisme i de historiske tal - selv om vi har bøvlet lidt med at finde målet i de første par kampe i ligaen og jo også kommer fra en stor skuffelse i torsdags med vores tidlige Europa-exit. Men der bliver arbejdet hårdt og godt på Fredensvang går og i dag, så vi er klar til at komme ud i morgen kl. 14 og kæmpe for mål og sejr.

- Det var vildt skuffende, at vi røg ud i første runde. Men vi skal videre. Vi tager den smerte, der er, kommer videre og arbejder hårdt, og jeg er sikker på, at vi nok skal slå tilbage på søndag, sagde cheftræner David Nielsen torsdag aften.

Siden har han og holdet set frem mod søndagens lokalopgør, hvor vi får en ny mulighed for en succesoplevelse og altså kan hente den tredje sejr på stribe mod Randers FC.

Sådan gik seneste Randers-kamp i Aarhus:



Køb billetter til søndagens kamp, der starter kl. 14 >>>>

Optakt til kampen >>>>

Koncernpartnere

+