Klubben

Stor succes for nye pigecamps i AGF

AF: AGF - 21. juni 2021

70 glade pigespillere har været på AGF Camps.

AGF har for første gang holdt AGF PigeCamps på Fredensvang med et helt nyt koncept. Over tre dage i maj måned blev der afholdt tre endags-camp med opbakning fra i alt 70 pigespillere i aldersgruppen U9 til U13, der kom fra hele Danmark.

Således var der spillere fra byer som Greve, Fredericia, Kolding og Sønderborg repræsenteret på Fredensvang over de tre gode dage.

- Skal vi klappe os lidt på skulderen - og det må man godt en gang i mellem - så har det været en stor succes med de her camps, hvor vi har oplevet en overvældende stor interesse for at være med og selve campsene har været fantastisk at opleve med mange glade og entusiastiske unge fodboldspillere, fortæller pigekoordinator i AGF, Oliver Lundgaard.


På campsene mødte deltagerne trænere fra AGF Talent, der var assisteret af spillere fra AGF U18 Pige DM holdet. Og det vakte glæde hos deltagerne som fik mange gode snakke og svar på mange spørgsmål fra de unge elitespillere fra U18 DM, der kunne øse ud af deres erfaring fra eliteniveauet.

- Det var dejligt at opleve pigernes glæde ved fodbolden og samværet, og de efterfølgende reaktioner fra de deltagende piger og deres forældre har været meget positive. Så det er rart at opleve, at vi har ramt et behov og også har kunne udfylde det, siger Oliver Lundgaard.



Også målmandscamp
I weekenden var der også premiere på AGF Pigemålmandscamp med 14 målmand, der kom fra lokale klubber og så langt fra som Bagsværd, Herlev og Ribe. Her var det AGF’s målmandstrænere - der sammen med keepere fra U18DM og Gjensidige Kvindeligaholdet - havde skabt en dag med målvogteren i fokus. Også den camp viste sig som en succes.

- Bedømt på de reaktioner vi har fået og den opbakning som campsene har oplevet, så kommer vi helt sikkert til at arrangere dem igen og vi håber, at vi igen kan tilbyde dem igen til efteråret, oplyser Oliver Lundgaard.


AGF's klassiske camps - der også er for piger - har i øvrigt åbnet for tilmeldinger til næste gang. Se mere her >>>>

Koncernpartnere

+