Sponsor

Byens tandlæge med byens hold

AF: AGF - 05. maj 2021

Aarhus Tandcenter bliver officiel tandlægepartner for AGF.

Så er der dømt hviie tænder og brede smil - for Aarhus Tandcenter er nyeste bronzepartner i AGF og bliver samtidig ny officiel tandlægepartner for AGF.

Aarhus Tandcenter har idag tre klinikker i Aarhus. I midtbyen i Rosensgade, i Skejby Centret og på Hovedvejen i Hasselager. Og i løbet af det næste år er yderligere to afdelinger på vej. Så tandcentret har rødderne solidt plantet i Aarhus og ser derfor et samarbejde med AGF som en mulighed for at slå sit navn yderligere fast.

- Vi er som AGF forankret i Aarhus. Det er vores hjemmebane, og så synes vi, at det er naturligt som byens tandlæge at støtte op om byens hold og blive en del af den spændende udvikling, som både AGF og Aarhus Tandcenter er inde i, siger siger Michael Kristensen, som er tandlæge og ejer af Aarhus Tandcenter sammen med sin hustru Anne-Marie Bojer.

Aarhus Tandcenter er den eneste tandklinik i Aarhus, hvor man som standard har en behandler, der arbejder med et afgrænset fagområde


- Det er vigtigt at stille et komplet og stærkt hold - og det har vi med vores 40 passionerede medarbejdere. Ud over den høje faglighed vil Aarhus Tandcenter også spille Champions League på kundeoplevelsen med imødekommende indretning, engagerede medarbejdere og smertefri behandling. Vores kundetilfredshed er over 95 procent, så vi har lagt overliggeren højt - alligevel udvikler vi os hele tiden.

- Det er en utopi at tro, at man kan være god til det hele - ligesom en målmand og en angriber har forskellige forcer og derfor heller ikke spiller de samme positioner, har vores tandlæger hver deres faglige niche, der sikrer effektiviteten og kvaliteten, siger Michael Kristensen.

Hele teamet hos Aarhus Tandcenter glæder sig til at servicere byens hold og ikke mindst alle deres trofaste fans på klinikkerne rundt omkring i Aarhus.

Se meget mere om Aarhus Tandcenter på aarhustandcenter.dk og følg dem på Facebook og Instagram.

Koncernpartnere

+