Kampe

Klar til sidste kamp i sæsonen

AF: AGF - 28. maj 2021

Vi er klar til kamp i aften, hvor der er en række kendte ansigter tilbage i kamptruppen.

Sidste kamp i sæsonen venter os i aften, hvor vi møder AaB i Europa Playoff-finalen i Ceres Park. Her skal det afgøres over én kamp om vi igen skal spille europæisk fodbold, når den nye sæson starter på den anden side af sommerpausen.

Der er kampstart kl. 19 på et udsolgt Ceres Park, hvor vi spiller under Superliga-ordningen og derfor har plads til 8.500. De kan se frem til at se følgende trup til kampen:

Kamil Grabara, Daniel Gadegaard, Nicolai Poulsen, Patrick Olsen, Gift Links, Søren Tengstedt, Jon Thorsteinsson, Jesper Juelsgård, Zach Duncan, Benjamin Hvidt, Albert Grønbæk, Daniel Arzani, Bror Blume, Kevin Diks, Sebastian Hausner, Thomas T. Kristensen, Milan Jevtovic, Alexander Ammitzbøll.

Desværre er Casper Højer Nielsen ikke blevet klar efter han måtte sidde udenfor i seneste kamp i Herning. Omvendt ser vi igen en række spillere tilbage i truppen, hvor det er et gensyn med Sebastian Hausner, Nicolai Poulsen, Kevin Diks og Patrick Olsen, der alle var ude i mandags.

Husk de gode Corona-forholdsregler i aften:

  • Der er ikke adgang for udebanefans og alle med tilhørsforhold til udeholdet bliver afvist.
  • Hold øje med hvilken indgang du skal benytte. Det er ikke sikkert det er den du plejer at bruge.
  • Sørg for et korrekt coronapas og ID. Det kan for eksempel være sygesikringsbevis, kørekort eller lignende. Se mere om Coronapas her.
  • Husk mundbind, når du færdes inde på Ceres Park - undtagen når du sidder ned og ser kampen. Og brug det også gerne til og fra stadion.
  • Og som altid er det fornuftigt at holde afstand.

Se også mere om Superligaordningen her.

Er man ikke på Ceres Park kan kampen ses på TV3+, Viaplay og følges på P3, ligesom vi dækker kampen på AGF’s live-twitter.

Vel mødt til sæsonens sidste kamp. KSDH!!

Koncernpartnere

+