Gjensidige kvindeliga

Ny sejr bringer kvinderne tættere på målet

AF: AGf - 22. maj 2021

Søndag eftermiddag vandt AGF Kvindefodbold 1-0 over Sundby i en bøvlet kamp. Men cheftræner Steen Petterson kunne bagefter glæde sig over sejren.

Søndag eftermiddag vandt AGF’s Kvinder 1-0 på hjemmebane over Sundby i kvalifikations-ligaen. Tre vigtige point til tavlen i bestræbelserne på en ny sæson i Gjensidige Kvindeligaen. Men det holdt hårdt mod et defensivt velspillende Sundby-hold.

- Vi havde lagt presset en smule anderledes end vi plejer, og det var lidt udfordrende at gøre det som et samlet hold i starten af kampen. Men jeg synes, at vi som hold rejser os i anden halvleg, får spillet mere bredt, som skaber overtalssituationer der fører til en del chancer, som vi så desværre ikke får puttet ind. Men alt i alt så er sejren fuldstændig fortjent, men spillet var ikke super i dag, sagde cheftræner Steen Petterson, der igen kan glæde sig over at have øget forspringet til de resterende hold i toppen.

Med en uafgjort i kampen mellem Odense Q og Aab (der ligger på henholdsvis) 2. og 3. pladsen) udbyggede vi nemlig føringen ned til den tredjeplads, der udgør stregen i forhold til liga-status eller ej.

I weekenden møder vi så AaB på udebane i en kamp, der - med en sejr - potienelt kan sikre endnu en sæson i Gjensidige Kvindeliga.

Koncernpartnere

+