Sponsor

SPORTMASTER og AGF tager en halvleg mere

AF: AGF - 27. maj 2021

SPORTMASTER forlænger samarbejdet med AGF.

Danmarks største sportskæde, SPORTMASTER og AGF har spillet en første halvleg på to år siden kæden blev Guldpartner i AGF i sommeren 2019, hvor de to parter opgraderede et flerårigt sponsor-samarbejde til et nyt og højere niveau. Nu løber SPORTMASTER og AGF snart ud til anden halvleg efter de to har aftalt en forlængelse af samarbejdet, så det nu løber frem til sommeren 2024.

- Det har været meget positivt for os, at blive partnere på et højt niveau. Det har øget vores synlighed og vi har haft stor glæde af det i de seneste to år. Så det er helt naturligt for os nu at forlænge samarbejdet med AGF, fortæller Teamsport Manager, Mik Geertsen fra SPORTMASTER, som med end 90 butikker over hele landet er landets største sportskæde og klart den mest populære hos danskerne.

Med udgangspunkt i kædens fem butikker i Aarhus fortsætter SPORTMASTER og AGF samarbejdet, der blandt andet betyder, at AGF’s spillertrøje og andet AGF-relateret beklædning og merchandise i de kommende år fortsat vil være at finde i de lokale butikker.

- Vi skal være til stede i århusianernes bevidsthed. Og her kan et samarbejde med AGF hjælpe os til at bevare og øge vores synlighed og tilstedeværelse i Aarhus. Samtidig ønsker vi hos SPORTMASTER ikke bare at tilbyde indkøbsmuligheder inden for sport og fritid, men også at tage aktiv del i og støtte op om sportsmiljøer i lokalområdet - derfor finder vi det også naturligt at bakke AGF op - det er en klub, der favner både eliten, men jo i høj grad også bredden gennem foreningslivet, siger Mik Geertsen fra SPORTMASTER.

- I alle de byer, hvor vi har butikker, gør vi meget ud af at tage del i lokalområdet. Samarbejdet med sportsklubber i området har derfor stor betydning for SPORTMASTER og det er en vigtig del af vores identitet. Så vi glæder os til at fortsætte samarbejde med AGF - vi tror, at det vil komme til at skabe mange gode ting for begge parter, tilføjer Mik Geertsen.


I AGF ser man frem til at fortsætte samarbejde med SPORTMASTER.

- Vi har haft et fortrinligt samarbejde gennem flere år og det har været en fornøjelse at opleve, hvordan SPORTMASTER har bidraget til at øge opmærksomheden om AGF gennem butikkerne i Aarhus. Kæden er meget velforankret lokalt og det er den sportskæde, der er bedst repræsenteret i byen. Og med vores samarbejde kan vores fans og publikum få en endnu større nærhed til produkter fra AGF. SPORTMASTER er en partner med stærke og gode holdninger til et godt samarbejde, som vi ser frem til at folde ud, siger salgsdirektør i AGF, Rasmus Nørgaard Hansen.

Besøg Sportmaster her >>>>

Koncernpartnere

+