Kampe

David Nielsen: Vi vidste det ville blive svært

AF: AGF / Foto: Gonzalesphoto.dk - 21. april 2021

Torsdag aften gik vi videre til semifinalen i Sydbank Pokalen. Men det var oven på et nederlag til B.93 i Farum.

Og det ærgrede cheftræner David Nielsen naturligvis sig over efter kampen, der blev lige nøjagtig så svær som han havde frygtet.

- Vi er selvfølgelig ikke tilfreds med kampen i aften, men vi er glade for at gå videre. Vi vidste på forhånd, at det ville blive en svær kamp mod et godt spillende B.93 hold, der var komfortabel på underlaget i dag. Vi havde håbet at få scoret i første halvleg og havde også mulighederne til det. Men det lykkes ikke. Så sadlede vi om i anden halvleg, da jeg følte, at vi havde behov for vores normale struktur og det fik vi med indskiftningerne. Så nej - det er ikke godt, vi taber, men nu fokuserer vi på, at opgaven er løst og vi er videre, sagde David Nielsen.



Og videre henne i semifinalen venter der er et lokalopgør i form af Randers FC, som vi allerede på mandag kan holde en generalprøve med, når vi møder dem i 3F Superligaen.

- Det er jo alle gode hold, der er tilbage i turneringen nu, så vi tager hvad der kommer. Vi vil gøre alt for, at vi kan komme i finalen og skal vi det, skal vi kunne klare Randers FC over to kampe. Det vil betyde meget for os, at komme i finalen - også når nu den spilles i Aarhus på Ceres Park. Men nu har vi to kampe til i grundspillet, som vi skal gøre klar til og den første allerede på mandag. Her er vores fokus nu, siger David Nielsen.

Koncernpartnere

+