Gjensidige kvindeliga

AGF Kvindefodbold: Vendsyssel kalder søndag

AF: AGF - 09. oktober 2021

AGF Kvindefodbold i kamp søndag mod Fortuna Hjørring. Se med på Viaplay.

I morgen - søndag den 10. oktober - skal Gjensidige Kvindeliga holdet fra AGF Kvindefodbold på en udfordrende og spændende opgave på udebane, når Fortuna Hjørring er værter for en kamp, der starter kl. 13

Fortuna Hjørring er en af de mest vindende og traditionsrige klubber i dansk kvindefodbold og de ligger da også i denne sæson godt til som nummer to i Gjensidige Kvindeligaen. Her har de 17 point mod vores syv.

Men vi har før gjort det godt mod Hjørring og har også vundet på andre svære udebaner, som da det sidste år blev til en 1-0 sejr i Brøndby. Og med midtugens avancement i pokalturneringen er det med optimisme, at AGF-bussen kører til Hjørring i morgen. Her finder vi følgende trup:

Sofie Grøn, Emma Bay, Tina Fremo, Sofie Vendelbo, Jenna McCormick, Ásla Johannesen, Sofie Bloch, Maria Herdel, Caroline Ahrendtsen, Linda Nyman, Maria Denius, Sofie Obel, Julia Mortensen, Helena Pedersen, Emma Andersen, Hannah Holgersen, Thea Rhode.

Der er kampstart på Nord Energi Arena i Hjørring i morgen kl. 13. Kampen kan ses direkte på Viaplay. KSDH!

Koncernpartnere

+