Kampe

Inden mandag: Kom i god tid

AF: AGF - 13. oktober 2021

Mandag aften i efterårsferien går det løs i Ceres Park, når Aros Forsikring inviterer til kamp mod AaB. Kom i god tid til kampen, hvis du har billetter.

Vi glæder os meget til mandag. For her starter vi efterårsferien med en stor fodboldfest i Ceres Park, når Aros Forsikring inviterer hele byen gratis til fodbold, når vi møder AaB. Det er mandag den 18. oktober kl. 19.

Vi satser på fuldt hus til en af de særlige kampe i skoven, hvor vi fejrer fællesskabet og fodbolden.

Der har været massiv interesse for billetter, men man kan stadig hente billetter her, hvis man mangler.

Vi opfordrer kraftigt, at man kun henter de billetter man har brug for og, at man så ikke mindst bruger sine billetter til kampen den 18. oktober. På den måde kan flest mulige århusianere få glæde af tilbuddet fra Aros Forsikring og vi kan nå målet om et fuldt Ceres Park.



Vigtige informationer
Bemærk, at portene til Ceres Park åbner allerede kl. 17 og vi opfordrer kraftig til, at man komme i rigtig god tid inden kampen starter kl. 19. For dørene lukkes, når vi når det maksimale antal tilskuere på Ceres Park - derfor forbeholder vi os ret til at afvise flere tilskuere, når den maksimale kapacitet er nået.

Så vil du være helt sikker på at få brugt din billet, så kom i god tid - det kan ikke understreges nok! Kom i god tid - vi lover, at tiden op til kampen nok skal blive festlig, hvor vi har sørget for masser af underholdning, mens vi venter på kampstart kl. 19.

Kom og vær med til en stor fodboldoplevelse i efterårsferien, når vi - sammen med Aros Forsikring og Århus Stiftstidende, der er mediepartner på kampen - fylder Ceres Park mandag aften den 18. oktober.

Ceres Park åbner kl. 17 - og kom i god tid - kampen starter kl. 19.

Koncernpartnere

+