Sponsor

Lyset tændes for nyt samarbejde med LYFA

AF: AGF - 13. oktober 2021

Velkommen til den historiske belysning- og designvirksomhed, LYFA.

Den traditionsrige danske belysningsvirksomhed, LYFA genopstod sidste år med en ny kollektion af mere end 100 forskellige ikoniske lamper fra et enormt bagkatalog - tegnet af nogle af landets dygtigste belysningsdesignere.

LYFA er genopstået i Aarhus, hvor vi har en stor tradition for design og arkitektur, og hvor mange af de helt store formgivere har slået deres første streger. Og nu bliver LYFA også en del af AGF-familien, når de indtræder som ny Sølvpartner i AGF.

- LYFA går over 100 år tilbage, men efter vi sidste år vækkede virksomheden til live igen, er det også tid til at gøre opmærksom på os igen. Og her er AGF en oplagt platform til at nå publikum i Aarhus og Østjylland. Jeg har i andre sammenhænge tidligere været en del af et partnerskab med AGF, og kender derfor styrken og fordelene ved et sponsorat - det vil vi nu gerne trække på i LYFA, når vi skal ud i markedet, siger Rasmus Markholt, som er ejer af LYFA, der holder til i Ryesgade i Aarhus.


Fra 1903
LYFA så for første gang dagens lys i 1903 i København og står i dag bag nogle af Danmarks mest ikoniske lamper. Efter en årrække hvor virksomheden har været lukket ned, er LYFA atter i live igen. Relanceringen sker nu fra Aarhus og med en stor passion for de tidsløse lampers historie, originalitet og funktionalitet, og ikke mindst deres evne til at skabe det gode lys.

LYFA har arbejdet sammen med store danske designere og blev i sin tid kendt for deres fremadsynet, stringente og funktionalistiske design. Det kan man blandet andet opleve i AGF’s nye Salon 1920 på Ceres Park, hvor der hænger ”Ninotchka” lamper, designet i 1954 af Bent Karlby.

Nu har LYFA lanceret en 2020-kollektion af relancerede lamper, der med ikoniske klassikere sigter mod både det professionelle og private marked.

- Med LYFA sætter vi barren højt for moderne lamper i højeste kvalitet og vi vil udfordre den gængse opfattelse af, hvad belysning kan og skal. Vi vil give nogle af Danmarks smukkeste lamper den værdighed de fortjener og videreføre traditionen for det gode danske design, og det glæder vi os til at gøre med AGF. Klubben trækker som os også på en lang historie og er også på vej ind i en ny tid med baggrund i en stor historie. På den måde er der en del lighedspunkter og fælles styrker, som vi ser frem til at udforske i de kommende år i vores nye samarbejde med AGF, siger Rasmus Markholt fra LYFA.

Se mere på LYFA.com

Koncernpartnere

+