Kampe

Tag bussen til kamp i Ceres Park

AF: AGF - 16. oktober 2021

Mandag aften indsætter vi shuttlebusser igen til kampen mod AaB. Og som noget nyt - nu også fra Midtbyen.

Når vi mandag aften byder på den jyske klassiker i Ceres Park er det muligt at tage bussen helt til døren. For op til denne kamp tilbyder vi igen shuttlebusser til og fra Ceres Park - og som noget nyt også fra Park Allé i Midtbyen til Ceres Park.

Kommer du bil til kampen kan man med fordel parkere ved Tangkrogen og derfra tage en shuttlebus, hvis man altså ikke vil nyde den smukke gåtur gennem skoven. Første tur fra Tangkrogen er 16.45 - sidste tur er 18.30. Retur er første tur 21.15 - sidste tur tilbage til Tangkrogen fra Ceres Park kl. 22.00

Fra Park Allé, hvor busserne afgår fra Rådhuset - tæt på Kommunebutikken - kører den første bus 16.30 - den sidste 18.30. Og retur igen fra Ceres Park kl. 21 med sidste afgang kl. 22.00

Busserne er gratis og er en service vi sætter ind som et tilbud til alle, der kan få glæde af en bustur til Ceres Park - om man så kommer fra Midtbyen, i tog eller bus langvejs fra eller man kommer i bil og ønsker at parkere i byen.

God fornøjelse og god kamp - og husk, at komme i god tid.

Koncernpartnere

+