3F Superliga

Truppen klar til mange fans i Ceres Park

AF: AGF - 18. oktober 2021

Nyt om truppen inden den jyske klassiker i aften

Så blev det mandag og dermed kampdag i Ceres Park, hvor Aros Forsikring i aften jo inviterer til gratis kamp til den jyske klassiker mod AaB. Kommer man til kampen, så orientér dig her på AGF.dk og i din email for vigtig praktiske informationer.

Vi opfordrer til, at man kommer i god tid, for vi forbeholder os ret til at lukke dørene, når alle pladser på Ceres Park er i brug. Portene åbner på Ceres Park kl. 17, hvor vi er klar med alskens underholdning inden kampstart, hvor vi jo også skal hylde vores anfører, Niklas Backman efter han har indstillet sin karriere.

Truppen, der skal i kamp foran en velbesøgt hjemmebane, er som følger:

1. Jesper Hansen
4. Yann Bisseck
5. Frederik Tingager
6. Nicolai Poulsen
7. Mustapha Bundu
9. Patrick Mortensen
10. Patrick Olsen
11. Gift Links
15. Oliver Lund
17. Jón Thorsteinsson
19. Eric Kahl
20. Zach Duncan
21. Dawid Kurminowski
26. Anthony D'Alberto
27. Albert Grønbæk
29. Frederik Brandhof
36. Daniel Gadegaard
3
7. Sebastian Hausner

Dermed er der comeback i en kamptrup til Gift Links, der har siddet ude i flere kampe med en skade. Omvendt må vi undvære Mikael Anderson, der plejer en mindre overbelastning efter sin tur med det islandske landshold.

Vi glæder os til en stor fodboldoplevelse i aften. Som nævnt er det vigtigt at man kommer i god tid, så man kan sikre sig en god plads til kampen. Ceres Park åbner kl. 17 og kampen starter kl. 19.

Kommer man ikke i Kongelunden kan kampen følges på TV3 Sport frs kl. 18, på DR P3 eller på vores live-twitter. KSDH!!!

Koncernpartnere

+