Gjensidige kvindeliga

AGF Kvindefodbold vekslede overtag til sejr

AF: AGF - 10. september 2021

AGF Kvindefodbold dominerede i Aalborg fredag aften, men måtte langt ind i kampen før målet kom, der til sidst gav sejren.

Fredag satte AGF’s kvinder weekenden i gang med en kamp i Gjensidige Kvindeligaen i Aalborg. Her ventede AaB på Aalborg Portland Park. Et sted, som holdet har gode minder fra, da seneste besøg endte med en 3-0 sejr.

Det var hjemmeholdet, der startede bedst ud med et højt pres. Men uden det gav de helt store chancer og efterhånden kom vi bedre ind i kampen og fik presset værterne tilbage. Første gode AGF-chance tilfaldt Jenna McCormick, der headede på mål fra et hjørnespark, men lige forbi.

I første halvleg blev vi mest farlige fra vores højre side, når Maria Herdel op til flere gange satte sig igennem og kom til indlæg, men uden vi for alvor blev farlige.

I den anden ende var værterne mest farlige med et par hurtige offensive folk, men AGF’s defensiv fejlede intet i første halvleg, hvor vi var stærke og påpasselige.

Men så efter en lille halv time fik AaB spillets største chance, da en AaB’er blev nedlagt i vores felt. Umiddelbart ikke noget kriminelt, men ikke desto mindre straffe. Heldigvis for os brændt AaB straffesparket, da blev skudt over Svanes mål.

Og vi kunne fortsætte med at søge at skabe chancer. Og kort før pausen forsøgte både Helena Pedersen og Marie Denius i en dobbeltchance, men uden held.

2. halvleg
I anden omgang fortsatte billedet med os i mest på bolden, men det blev for ofte lige ved og næsten for AGF’erne, der savnede skarphed i front, som da vi for eksempel var tæt på at score efter et hjørnespark efter en lille time, men AaB’erne fik forsvaret målet bravt.

Som i første halvleg kom der en del AGF-indlæg fra vores højre side i 2. halvleg, hvor vi satte os endnu mere på spillet og i perioder fik presset værterne godt tilbage. Men det var skønne spildte kræfter, for de store chancer udeblev - trods det i perioder næsten kun var spil til hjemmeholdets mål.

Med et par indskiftninger - blandt andre kom Cecilie Johansen, der har været ude med en skade på banen, ligesom Linda Nyman, der netop er kommet til klubben fik debut i aften - forsøgte vi at skabe mere frem mod kampens slutning. Og netop Cecilie Johansen havde et godt frisparksforsøg med et kvarter tilbage.

Den anden indskiftede spiller Linda Nyman forsøgte sig også udefra med et kompetent skud. Men over AaB's mål. Og det var lidt historien for AGF'erne i dag. Masser af spil, mange chancer, men uden gevinst.

Men de to prøvede igen kort efter med kun få minutter tilbage på kampuret og her var Sofie Bloch mere effektiv og kunne score. Et forløsende mål for kvinderne efter så meget spil gennem kampen.

Stillingen 0-1 holdt kampen ud, så tre dejlige point i Gjensidige Kvindeligaen til AGF Kvindefodbold.

Nu venter en landsholdspause i Gjensidige Kvindeligaen, hvorfor næste kamp for holdet først er den 25. september - igen på udebane, når turen går til FC Nordsjælland.

AaB vs. AGF / Gjensidige Kvindeligaen runde 6 / Aalborg Portland Park / 10.9 2021
0-1 (0-0)
89' 0-1 Sofie Bloch

AGF:
Katrine Svane, Tina Fremo, Jenna McCormick, Sofie Vendelbo, Àsla Johannesen, Julie Poulsen (60’ Julie Mortensen), Helena Pedersen (82' Thea Rhode), Maria Denius (68’ Linda Nyman), Maria Herdel, Hannah Holgersen (60’ Cecilie Johansen), Sofie Bloch.

Koncernpartnere

+