Klubben

Har du også fødselsdag? Vind en fest til en fodboldkamp

AF: AGF - 16. september 2021

Kom og bliv fejret med os

Når vi mandag den 27. september møder SønderjyskE hjemme i Ceres Park, fejrer vi AGF’s 141 års fødselsdag, der ligger dagen før - den 26. september. Her er det nemlig 141 år siden vores klub blev stiftet. Den dag vil vi gerne markere - selv om vi altså spiller dagen efter.

Derfor inviterer vi nu alle, der også har fødselsdag den 26. september til at melde sig. For har du også fødselsdag samme dag som os, har du nu mulighed for at vinde en fødselsdagsfest til kampen mod SønderjyskE dagen efter, når vi nu sætter vores store fødselsdagskonkurrence i gang.

Her vil vinderen med tre ledsagere blive inviteret til Ceres Park for at fejre dagen i festlige rammer. Vi dækker op til klassisk fødselsdag med flag, kage og varm kakao. Og vi supplerer med øl og vand, og en stadionplatte fra Ceres Park i pausen af kampen. Og dagens kampsponsor fra Horisont er klar med en flot fødselsdagsgave til fødselaren.

Så med første klasses udsigt til kampen kan du blive fejret - også dagen efter din fødselsdag, hvor du kommer i første parket til en spændende fodboldkamp. Og nå ja; AGF henter og bringer naturligvis dig og dine ledsagere direkte til og fra kampen i en lækker AUDI.

Så har du - som os - fødselsdag på søndag den 26. september, så skynd dig at kontakte os. Skriv på info@agf-as.dk, skriv "Fødselsdag" i emnefeltet og fortæl os, at det også er din fødselsdag næste søndag, hvor gammel du bliver og din adresse.

Så trækker vi næste fredag lod blandt de fødselarer, der melder sig. Du har til fredag den 24. september kl. 12. Vinderen får direkte besked. Og du skal jo kunne deltage i kampen mandag, hvis det er dig, der bliver trukket ud.

Vi glæder os til at høre fra dig og tillykke med fødselsdagen til os begge.

Sådan fejrede vi sidste års fødselar

Koncernpartnere

+