Klubben

Kom til AGF’s fødselsdag i Ceres Park

AF: AGF - 17. september 2021

Sæt et stort kryds i kalenderen mandag den 27. september. For her fejrer vi vores 141 års fødselsdag med kagebord og kamp i Ceres Park.

Søndag den 26. september kan vi fejre AGF’s 141 års fødselsdag. Så når vi spiller hjemme mod SønderjyskE i 3F Superligaen dagen efter - den 27. september - inviterer vi hele byen til at fejre fødselsdagen med os inden kampen, hvor vi skal ud og jagte en ny sejr i skoven efter søndagens sejr over Vejle Boldklub.

I anledningen af vores fødselsdag dækker vi op med et stort kagebord i AL Bank Fanzonen, hvor der før kampen er gratis fødselsdagskage til alle og live musik på scenen til en fejring af de 141 år inden det går løs på grønsværen i en vigtig og spændende kamp mod sønderjyderne.

Har du også fødselsdag?
Vi glæder os også til at hylde andre fødselarer på dagen. Derfor giver vi en fødselsdagsgave til alle, der har fødselsdag på kampdagen. Altså ikke den 26.9 som AGF, men den 27.9. Alle med fødselsdag på den dato kan således inden kampen afhente en gave hos AGF Fanshoppen med to billetter til kampen og to GF-menuer. Man skal blot kunne dokumentere, at man har fødselsdag den 27. september - så husk noget id. Og bare rolig til jer, vi deler fødselsdag med. I morgen er vi også klar med en nyhed om, hvordan vi fejrer jer.

Alle andre skal blot huske det gode fødselsdagshumør. Kampen mod SønderjyskE starter den 27. 9 kl. 19 og vi åbner for kagebordet og AL Bank Fanzonen kl. 17.30

Find din billet til kampen her >>>>

Koncernpartnere

+