Kampe

Opgør med historie venter i pokalen

AF: AGF - 14. september 2021

Tag med til Valby til mødet med BK Frem i Sydbank Pokalen i næste uge. Billetsalget er nu åbnet til en kamp, der trækker tråde tilbage til fortiden.

Den 23. september tager vi hul på dette års Sydbank Pokalen, hvor vi skal forsøge at forvandle de seneste to sæsoners semifinalepladser til en finale. Første udfordring bliver BK Frem, der til dagligt spiller i 3. division. Kampen spilles på Frems hjemmebane, Valby Stadion torsdag den 23. september kl. 18. Billetsalget er startet og udebanebilletter kan findes her >>>>

Bemærk, at det er muligt som udefan at vælge mellem stå- og siddepladser. Billetterne koster 70 kr. Halv pris for pensionister, mens børn og unge under 18 år kommer gratis ind.

Find din billet her >>>>

BK Frem er en af fodboldhistoriens store danske klubber og vi har gennem tiderne spillet mange kampe mod Valby-klubben i Danmarksturneringen op gennem historien. Første gang i 1922 og sidste gang i 2007.

BK Frem var i 3F Superligaen i start 90’erne og igen i start 00’erne. 11 kampe er det blevet til mod BK Frem i Superligaen, hvor vi har vundet de seks, spillet fire uafgjort og tabt en enkelt. Seneste kamp mod Frem var i 1. division i 2007, hvor vi vandt 2-0 hjemme og spillede 1-1 i Valby.

Men vi skal mange år tilbage før vi finder den seneste kamp i Pokalturneringen. Det var nemlig i 1966, hvor vi tabte 2-0 i fjerde runde. Vi har også mødt Frem i to semifinaler i 1956, hvor vi tabte og året efter i 1957, hvor vi vandt. Men nu gælder det tredje runde i Sydbank Pokalen i 2021. Altså næste torsdag den 23. september kl. 18 i Valby, hvor vi håber, at se mange AGF’ere på lægterne.

Køb din billet her >>>

Koncernpartnere

+