Sponsorer hos AGF har mulighed for at blive medlem af de 7 NetværksGrupper, der udgør AGF Aarhus Netværk.
Formålet med AGF Aarhus Netværk er at aktivere sponsorernes relationer gennem netværksgrupperne og dermed skabe merværdi i sponsoraterne, uanset hvordan de sportslige resultater udvikler sig.
I NetværksGrupperne, der tæller over 220 virksomheder, skaber medlemmerne en tættere dialog, udveksler erfaringer og fokuserer på forretningsmuligheder - både mellem medlemmerne og i medlemmernes øvrige netværk.
Omsætning
Som et af få erhvervsnetværk i Danmark måler AGF Aarhus Netværk på omsætning. Siden starten af AGF Aarhus Netværket i 2008 har man foretaget opgørelser over den omsætning, som medlemmerne har genereret via Netværket. Omsætningen for 2019 i Netværket blev registeret til 75,8 mio. ex. moms, hvilket er svarende til ca. 345.000 kr. pr. netværksmedlem.
Omsætning er defineret som det salg, man som medlem har opnået via ordrer / forretning til de andre medlemmer i Netværket. Men også det salg, der er opnået via de kontakter og leads, man har fået igennem netværket.