AGF HAR STOR BETYDNING FOR FISCHER GARDINER

En af Skandinaviens førende virksomheder inde for gardiner og solafskærmninger, Fischer Gardiner, indgik i 2017 en aftale med AGF som bronzepartner. Derudover var Fischer Gardiner også behjælpelige i tilblivelsen af det nye klubhus på Fredensvang. Da Fischer gardiner indgik aftalen, udtalte Steen Fischer, der er indehaver af Fischer Gardiner.

- Vi er først og fremmest en Aarhus-virksomhed, og derfor synes vi, at det giver god mening at samarbejde med AGF, som er et godt projekt i byen. AGF er samtidig en klub, der giver nogle unikke muligheder for at engagere sig i et godt og bredt netværk. Det er en klub, der har en masse interessante partnervirksomheder, og det vil vi gerne være en del af. Vi glæder os over at kunne støtte et godt projekt som AGF.

Et år efter fortryder Steen Fischer bestemt ikke aftalen med AGF, og fortæller at ham og hans ansatte nyder oplevelserne der kommer i forbindelse med sponsoratet.

- Mine medarbejdere bruger det en del til netværk og bruger den vej sponsoratet aktivt, hvis man kan sige det. Der har været flere gode oplevelser for dem og for mig selv, siger Steen Fischer, der forklarer, at det ikke kun var af kommercielle grunde at virksomheden gik ind i AGF. Virksomheden nyder dog godt af den opmærksomhed de får, samt netværket i AGF.
- Vi søgte et godt projekt og et godt netværk, men vores beslutning om at gå ind i AGF var ikke kun af kommercielle grunde. Vi synes, at vi får god opmærksomhed og så videre, og det er

AGF HAR STOR BETYDNING FOR FISCHER GARDINERvi rigtig glade for. Men vi har også stor glæde af netværket og de muligheder, vi kan benytte os af, når AGF spiller hjemme, siger Steen Fischer

Indehaveren påpeger derudover, at AGF har stor betydning for ham personligt og hans virksomhed. Derudover var timingen rigtig i forhold til at gå ind i AGF, fortæller Steen Fischer.

- Vi gik ind i AGF, fordi vi er en Aarhus-virksomhed. Vi har også base i Aarhus, og selvom vi laver forretning i hele Danmark og Skandinavien, så har vi vores oprindelse her i Aarhus. AGF har altid betydet meget for mig personligt, og så synes vi at det var et godt tidspunkt at støtte op om AGF. Der er nogen nye og gode vinde derude omkring holdet og hele AGF, som vi gerne vil bakke op, tilføjer Steen Fischer.

Fischer Gardiner blev grundlagt i 1962. Siden da har virksomheden specialiseret sig i gardiner og solafskærmning, og i dag går forretningen så godt, at man sammen med de andre virksomheder under navnet Fischer Group er førende på området i Skandinavien. Fischer Gardiner fungerer som leverandør til private såvel som offentlige kunder og erhvervsvirksomheder. Sidstnævnte gruppe indbefatter alt fra kontorer, hoteller, samt virksomheder i større og mindre format.

vil du høre mere ?

Kontakt salgsafdelingen for nærmere information vedrørende de mange muligheder.
Telefon: 89 38 60 00 I salg@agf-as.dk

{{ listItem.ListTitle }}

{{ listItem.Headline }}

{{ listItem.DateToShow }} -
{{ listItem.DateToShow }} -
+