En vej til Kina åbnede sig

18. maj 2020, kl. 12:48

Netværk løser transport-udfordring til Kina.

Corona har næsten lukket alt ned, og selv om vi i Danmark så småt er ved at åbne op igen, så trækker Covid-19 stadig spor over hele verden. Også helt til ground zero for virussen  nemlig Kina, hvor til næsten  alle almindelige flyvninger  er  stoppet. Det giver store udfordringer for danske virksomheder -  både hvad angår import og eksport. 
 
Men nu har  et medlem af  AGF Aarhus Netværket fundet en god løsning ved hjælp  af en  af AGF's sponsorer. For Blue Water - der er  såkaldt Guldpartner i AGF - har fornylig lanceret en  direkte fragtruteservice med to ugentlige returflyvninger mellem København og Shanghai.   
 
- Det er en svær situation for mange af vores kunder, da det er meget vanskeligt at få transporteret deres gods enten til eller fra Kina,  fortæller   Palle Kamstrup, der er Global Director Sea & Air hos Blue Water. 
 
Og den nye rute kom bogstaveligt som sendt for himlen for  direktøren for en AGF's andre sponsorer, Carlounge,  Allan Nørgaard, der stod med en stor udfordring i en søster-virksomhed til Carlounge, som manglede en  forbindelse til Kina.   
 
Jeg står også i spidsen for BG Service Center, der beskæftiger sig med produktagenturer og reservedele til motorer. Det forhandler vi i Norden og i Europa, men har også lidt oversøisk virksomhed - blandt andet til Kina. Men den trafik stoppede med corona-krisen, og da den kom i  gang igen, var fragtpriserne meget høje, fortæller  Allan Nørgaard, der tilfældigt på  Linkedin så, at Blue Water omtalte en ny fragtrute til Kina. Og som medlem af AGF Aarhus Netværket var det oplagt for Allan Nørgaard at række ud til Blue Water.   
 
- Vi fik hurtigt et møde på plads, og de gav os et godt tilbud, som vi accepterede, og vi har nu en bro til Kina igen. Det viste sig i øvrigt også, at Blue Water kunne hjælpe med andre af vores fragt-behov og havde flere varer på hylden, der er relevante for os. Så selv om det ikke decideret er den virksomhed, vi er sponsorer med, men en anden, der  den her gang får glæde af netværket, så handler det om at sætte hele sit bagland i spil. Man skal bruge de indgange, man har til at løse de udfordringer, der jo er en del af i disse tider. Det handler om at tænke det som en helhed  - det har vi gjort her, og det har virkelig hjulpet os, siger  Allan Nørgaard, der nu for første gang  kan  sender  motordele til Kina, siden Covid-19 ramte, og som fremover vil benytte Blue Waters nye rute til Kina.   

Hos Blue Water Shipping i Aarhus er man glade for at kunne hjælpe Allan Nørgaard.

- Det er altid positivt, når vi kan være med til at løse en udfordring, som et af medlemmerne i netværket har, og det er også i fin tråd med vores ambition om at være "Best in Town" i de byer, vi holder til, siger Jan Dam Poulsen, direktør for Blue Water Shipping i Aarhus.
 
Den nye rute går mellem København og Shanghai, da der begge steder er de nødvendige faciliteter og lufthavnene er centrale i SAS' rutenet.  Hos Blue Water har man  nemlig  valgt  SAS  Cargo som partner på baggrund af de to firmaers langvarige samarbejde. Samtidig ønsker Blue Water at støtte den danske luftfartsindustri fremfor udenlandske.  

Nyheder


NYHEDSKATEGORIER

SØG I ARKIVET

Søg i arkivet