Hvad er Klub Aros?
Klub Aros er et fællesskab for børn under 15 år, hvor de kan føle sig som en del af AGF gennem sjove og lærerige aktiviteter. Du modtager en velkomstpakke ved tilmeldelse, og medlemskabet giver blandt andet adgang til ekslusive arrangementer målrettet børn. Er du under 15 år og kæmpe AGF-fan, eller ønsker du at være med til at føre AGF-arven videre til næste generation? Så er Klub Aros lige noget for dig.
Som medlem af Klub Aros får du:
- En velkomstpakke ved indmeldelse
- Adgang til mindst fire arrangementer om året
- En fødselsdagsgave hvert år
- 10 % rabat på baby- og børnemerchandise
- To børnebilletter til Familieafsnittet pr. sæson
- Gratis adgang til alle AGF Kvindefodbolds hjemmekampe for barnet og forældre
- Mulighed for at løbe ind med spillerne på Ceres Park Vejlby til udvalgte herre og kvindekampe
- Automatisk indmeldelse i AGF Fanclub Aarhus og adgang til fanklubbens aktiviteter
Det koster blot 100 kr. årligt at være medlem. Du kan også vælge at købe et fuldt medlemskab for 750kr. for hele perioden, indtil barnet fylder 15 år.
Alt information om arrangementer sendes til forældrens mail.
Medlemskabet giver blandet andet adgang til:
Arrangementer i Klub Aros
Alle medlemmer af Klub Aros har mulighed for at tilmelde sig forskellige arrangementer i løbet af året. Der afholdes altid mindst fire aktiviteter årligt, som ofte falder i skolernes ferieperioder. Aktiviteterne spænder bredt – fra autografskrivning med spillerne til sociale og lærerige events.
To børnebilletter til Familieafsnittet
Når du melder dig ind i Klub Aros, kan du gratis hente to børnebilletter pr. sæson, der kan bruges til udvalgte kampe.
Indløb med spillerne på Ceres Park Vejlby
Som medlem af Klub Aros kan du helt eksklusivt ansøge om at løbe ind med spillerne til en hjemmebanekamp. Hver sæson får medlemmer chancen for at være indløbsbarn til en Superligakamp på Ceres Park Vejlby. Derudover har medlemmer også mulighed for at ansøge om indløb til en af AGF Kvindefodbolds hjemmekampe.
Tilmeld dit barn til Klub Aros
Tilmeldigen foregår på mit.agf.dk, hvor der kan vælges mellem årligt eller fuldt medlemskab (indtil barnet fylder 15 år).
Du kan kun tilmelde ét barn ad gangen. Skal du tilmelde mere en ét barn, skal du tilmelde hvert barn hver for sig.
Tilmeldingen må kun foretages af forældre eller værger.








