Fra kampens start har danskerne greb om kampen, og spillet flyder i de skønneste kombinationer, mens de ungarske storfavoritter måbende ser til. Ungarns træner Baróti brøler vildt og inderligt sin utilfredshed ud til sine spilere. De var mere i boldbesiddelse under opvarmningen end nu under kampen!
Efter små 20 minutter kommer Danmark foran med 1-0 efter et klassisk angreb kreeret af Poul Pedersen, der afleverer til Henning Enoksen, som fra højre fløj sender en flad bold ind til alle drenges helt Harald Nielsen, der sikkert placerer bolden i netmaskerne. Danskerne fortsætter med at skabe chancer. Et forsøg fra Harald Nielsen reddes på målstregen, et skud fra Poul Pedersen klarer målmand Török med det yderste af neglene.
Ungarerne er også tæt på: Et kanonskud af stjernefrøet Flórián Albert redder anfører Poul Jensen med hovedet på målstregen, og han vakler efterfølgende groggy om, men bliver klar igen. Pausestillingen er 1-0. Aldrig før har et dansk landshold spillet bedre og vist så flot kombinationsspil.
I omklædningsrummet i pausen er man enige om, at et mål mere og ungarerne er knækket. Hjemme i Danmark var der i pausen i radioen og i fjernsynet ikke analyser og slowmotiongentagelser fra 1.-halvleg som i dag. I stedet var der transmission fra statsmiddagen på Christiansborg Slot med kong Frederiks og kongen af Thailands taler i anledning af statsbesøget.
I Rom indledes 2. halvleg med ungarerne i teten. De har flere nærgående forsøg, uden dog at kunne score. Så følger fem minutter, der afgør kampen: I det 67. minut slipper Henning Enoksen igennem ved baglinjen, men bliver stoppet af den ungarske back, der griber ham i trøjen.
Dommer Leafe dømmer straffespark og bliver angiveligt spyttet i hovedet af en ophidset ungarsk spiller, uden det dog får konsekvenser for den pågældende. Dommerstanden var ikke så nærtagende dengang.
Flemming Nielsen skal eksekvere fra 11-meter-pletten. Han tager tilløb, men bliver stoppet af dommer Leafe, der genner nogle ungarske spiller om på den rigtige side af stregerne. Nyt tilløb af Flemming Nielsen, der ender med at sende bolden et par meter ved siden af målet.
I stedet for 2-0 får ungarerne muligheden for at komme på 1-1 blot to minutter efter. Poul "Løve" Andersen fælder sin rival Rakósi i straffesparksfeltet, og der dømmes korrekt straffespark til Ungarn. Ungarns anfører Pál Várhidi, der har scoret på 32 straffespark i træk, skal sparke, og det er i dette øjeblik, at den sagnomspundne tyggegummi-redning skabes.
I sin bog "From klarer" beretter Henry From om situationen: "Dommeren lagde bolden til rette, og den ungarske centerhalf kom spadserende op ad banen. Han gik hen til bolden, rørte ved den med et selvsikkert smil og pustede sig selv op som en hane alene med alle hønsene. Jeg var rasende og dirrede af spænding, men tænkte: Han skal ikke få lov til at score. Da han løb frem mod bolden rakte jeg den ene hånd i vejret, gik et par skridt mod ham og spurgte dommeren, hvem der skulle sparke. Han pegede på Várhidi, som var stoppet i sit tilløb. Jeg vendte mig om, gik over til den ene målstang og satte mit tyggegummi på den. Så var jeg klar, men Várhidi var det ikke. Han sparkede, og jeg faldt lige ned i bolden. Min første tanke var at gå over og tage tyggegummiet af stolpen, men blev heldigvis klar over, at man ikke skal håne en falden modstander og sparkede bolden ud til Jørn Sørensen."
To minutter senere afgøres kampen i den anden ende, da Danmark øger til 2-0. Poul Pedersen afdribler elegant to ungarere og afleverer til Harald Nielsen, der fra baglinjen lægger den bagud til Henning Enoksen, der svinger det kolde højreben, og bolden sejler ind i trekanten.
Ungarerne er dog tæt på at komme tilbage i kampen og har et skud der rammer overliggeren, men herfra styrer de rødhvide begivenhederne. Da Reginald Leafe fløjter kampen af falder de danske spillere og træner Arne Sørensen hinanden om halsen. Mange græder åbenlyst af glæde, hvilket dengang var ret usædvanligt for mandlige sportsudøvere.
Selv DBU-formand Ebbe Schwartz kan ikke holde tårerne tilbage. Dybt bevæget siger han i omklædningsrummet efter kampen: "I har kastet glans over det lille Danmark. Jeg vil takke jer, ikke alene på DBU's vegne, men fra alt hvad der hedder dansk fodbold."
I nederlaget stund viser den ungarske træner Lajos Baróti storsind og lykønsker danskerne med ordene: "Det var fortjent. I var de bedste. Jeg har aldrig set noget lignende."
Spillerne og DBU-delegationen fejrede sejren med champagne på en lille fortovsrestaurant i en sidegade efterfulgt af en stor bøf i restauranten i den olympiske landsby. I Danmark registrerer gasværkerne klokken 23.00 - altså umiddelbart efter kampens afslutning - en betydelig stigning i gasforbruget, da husmødre sætter vand over til kaffe i de små hjem.
Kampen for 50 år siden har for altid har mejslet sig ind i DBU's historie. En hel nation havde fulgt med i begivenhederne og huskede kampen i resten af deres liv - ikke mindst på grund af Henry Froms tyggegummi, der samtidig udødeliggjorde AGF-målmanden og gjorde ham til den måske nok mest kendte AGF-spiller gennem tiderne.
Her kan man se eller gense den legendariske redning i et arkivklip fra DR:










