
NY PODCAST: DREVET AF VÆRDIER
22.03.2022 11:26
Lyt til ny podcast om værdier - produceret i samarbejde med Koncenton.
I dag har vi premiere på en ny podcastserie; Drevet af værdier.
Det er en serie, der handler om hvordan værdier fungerer i en virksomhed og på et fodboldhold. Sammen med vores partner; Koncenton udforsker vi spørgsmål om kultur, værdier og strategier.
Koncenton er - foruden at være partner i AGF - landets største ejendomsinvestor og virksomheden er involveret i flere af de nye byggerier, der i øjeblikket skyder op i Aarhus.
Virksomheden har stor fokus på medarbejderudvikling, og Koncenton arbejder med en række kerneværdier: flid, handlekraft, vindermentalitet, glæde og ordentlighed, når det handler om medarbejderne.
I podcastserien kan du møde; Peter Krogsgaard, direktør i Koncenton, Karina Kjær Olesen, HR direktør i Koncenton, cheftræner for 3F Superligaen, David Nielsen og talentchef i AGF, Jesper Ørskov.
Første afsnit er ude nu, hvor du finder din lyd.
Den kan også høres lige her >>>
Næste afsnit i serien udkommer den 25. marts.
Husk også de andre podcast fra AGF. For eksempel serien Bagom AGF, hvor vi møder menneskerne bag klubben. Senest afsnit handler om vores greenkeeper og snart kan man møde cheftræneren for AGF Kvindefodbolds bedste hold.
Podcast fra AGF kan lyttes til på Soundcloud, iTunes og Spotify.
