
AGF KVINDEFODBOLD: - JEG VIL VÆRE MED TIL AT BYGGE OP
31.08.2023 09:23
AGF Kvindefodbolds nyeste spiller ser frem til at bidrage til holdets fortsatte udvikling.
AGF Kvindefodbold kunne tidligere i dag præsentere den amerikanske midtbanespiller Brianna Visalli som ny i den hvide trøje. Hun kommer til fra Brighton i den bedste engelske række og har siden 2018 spillet i to af verdens bedste ligaer – den engelske Womens Super League, WSL, og den amerikanske National Womens Soccer League, NWSL.
Brianna ser frem til at løbe på banen for AGF og det er hårdtarbejdende spiller, vi kan se frem til at få på banen i Aarhus.
- Jeg vil sige, jeg som spillertype kommer med masser af energi og er en spiller og kan være kampafgørende. Jeg kan godt lige at score mål, men er heller ikke bange for at tage det hårde slæb, sætte tacklingen. Jeg glæder mig til at spille på både offensivt og defensivt. Det er det, fans og medspillere kan regne med fra mig, siger Brianna Visalli, der en spiller, der kommer med erfaring fra store kampe.
I 2020 var hun således med til at vinde den amerikanske NWSL Challenge Cup med Houston og i 2018 spillede hun i FA Cup finalen på Wembley for West Ham. Og ifølge den nye AGF-spiller har erfaringerne fra de to stærke ligaer været med til at forme hende som en mere komplet spiller.
- Jeg tog til England for at afprøve nye dele af mit spil. Den amerikanske liga er mere fysisk og jeg er ikke den højeste spiller, så jeg ville gerne prøve kræfter med et hurtigere, mere teknisk spil. Som spillertype ser jeg mig selv som en teknisk spiller – men når man er i en liga som den engelske, så er alle teknisk dygtige. Så det er gjort, jeg er vokset meget i forhold til den taktiske del af spillet, den mentale del af spillet. Så der er blevet bygget ovenpå mit spil de seneste par år.

Nu står der Aarhus på trøjen og Brianna ser frem til at bidrage til AGF Kvindefodbold og det projekt, vi har gang i.
- Jeg synes, at det her var det rigtige træk for mig i min karriere. Det er enormt interessant, det man er ved at bygge op her i Aarhus. Jeg vil gerne være en del af noget, der er i bevægelse og vokser - fremfor noget der står stille. Gennem mine erfaringer i NWSL og kvindernes Super League, så har det forberedt mig til at være i den her type klub og forhåbentlig kan vi blive ved med at bygge i den rigtige retning.
AGF-fans kan godt vende sig til at se Brianna Visalli med bolden ved fødderne, for det er en vigtig del af hendes spil at ville have bolden.
- Jeg har altid set op til Eden Hazard. Jeg kan godt lige at have bolden meget, lige som ham. Hans acceleration i små områder, hans evne til at få ting til at ske i en kamp – ikke kun score mål – og at komme med masser af energi - det er også noget, jeg prøver at gøre i kampene.
Endnu en gang velkommen til Brianna Visalli i AGF familien.
