VÆRD AT VIDE INDEN SØNDAGENS LOKALOPGØR

13.08.2023 05:58

Bliv klædt på til dagens højdepunkt i Ceres Park.

I aften gælder det Silkeborg IF i en traditionsrigt lokalopgør mellem holdet fra Søhøjlandet og Byens Hold.  

Mangler man stadig billet til kampen, kan de findes lige her >>>

Vi regner med at se mange til kampen, som ser ud til at blive en af de mest velbesøgte kampe mod Silkeborg i nyere tid. Det er derfor en god ide at komme i Kongelunden i god tid.

Kampen starter kl. 18, men allerede kl. 15 åbner AL Bank Fanzonen med sjov og leg for de yngste og andre barnlige sjæle og med mad og drikke frem mod kampstart i hyggelige rammer, mens vi sammen varmer op til lokalopgøret.

Ønsker man at gå tidligt ind på Ceres Park åbner portene kl. 16.45.

Ca. kl. 17.10 kommer vores målmænd på banen for at varme op og 17.20 kan man så for første gang hilse på resten af spillerne, når de løber på banen til opvarmning. Og så er der ellers kampstart kl. 18.

Transport og vejret
Op kampen har Midttrafik indsat flere busser på linje 18. Og i det hele taget er der bedre mulighed for at komme til kamp i Ceres Park med bybus end man måske lige tror. Se mere her.

Kommer man i bil, så gør vi opmærksom på, at vi til denne kamp desværre ikke kan tilbyde parkering på Jydsk Væddeløbsbane, som også har et arrangement søndag.

Her guider vi til de andre parkeringsmuligheder ved og omkring Ceres Park, der er rådighed til kampen.

Vejret tegner perfekt til god fodbold-aften i skoven. DMI spår tørvejr og behagelige 20 grader, når kampen starter.

Har man sin billet på sin telefon, så sørg, at billet er klar og der er skruet helt op for lyset på telefonen, når man går ind.

Husk, at vi ca. 17.50 synger Malaga sammen og her vil vi som altid gerne se jeres halstørklæder i luften så vi kan sætte den gode stemning i gang inden kampstart. Mangler man et halstørklæde, så kig ind i fanshoppen, der åbner kl. 15.

Rigtig god kamp og på gensyn i aften til en ny stor fælles fodboldoplevelse i skoven.