KOM TIL FODBOLDFEST I CERES PARK

01.09.2023 05:45

Lørdag slår Ceres Park dørene op for fodbold og fællesskab, når AGF's kvinder møder Brøndby IF. Der er fri entré og stor fanzone. Så tag i skoven i weekenden.

I morgen lørdag den 2. september sætter vi alle sejl til for at skabe en god dag i Ceres Park. Her venter en kvindeudgave af et klassisk opgør i dansk fodbold, når AGF Kvindefodbold møder Brøndby IF på Ceres Park kl. 14.

Her sætter vi alle sejl til for at skabe den største kvindekamp i Aarhus nogensinde og samtidig skrive historie på klubsiden med en ny tilskuerrekord.

Så vi håber, at hele byen vil bakke op lørdag den 2. september, så holdet både får en stor opbakning til kampen og vi kan skrive byen ind i fodboldhistorien med en ny milepæl.

Sportmaster sørger for gratis adgang og man kan hente billetter her >>>>

Før kampen åbner en stor fanzone med underholdning for hele familien. Lad for eksempel børnene lege i de mange fodboldaktiviteter. Man kan også møde Bjørneklubben og vores maskot, Aros og børnene kan få gratis ansigtsmaling og til de første 150 børn er der et gratis AGF-flag.

AL Bank Fanzonen åbner kl. 12. Efter kampen kan man også komme helt tæt på holdet, som skriver autografer og møder fansene bagefter.

Vi glæder os til at se mange i Ceres Park lørdag den 2. september kl. 14. Hent billet lige her >>>>

DMI lover flot solskinsvejr, så rammerne for en dejlig dag er også på plads.