UWE FØR SØNDAG: EN STOR KAMP

31.10.2024 05:45

Cheftræner Uwe Rösler ser frem mod søndagens kamp mod Lyngby Boldklub i Ceres Park.



Søndag kl. 16 venter Lyngby Boldklub i Ceres Park. Her skal vores ubesejret stime hjemme i Aarhus gerne fortsætte med en sejr i en liga, som blot bliver tættere og tættere. 



- Uden, at vi skal ligge unødigt pres på os selv, er det en stor kamp for os på søndag, hvor vi skal fortsætte vores gode stime hjemme på Ceres Park.

- Jeg plejer ikke at kigge så meget på stillingen, men det er åbenlyst meget tæt lige nu og vi har også svære kampe bagefter. Så det bliver en interessant og en vigtig kamp for os, som vi gerne skulle ha' en sejr i, sagde Uwe Rösler i går, da han mødte medier på Fredensvang inden søndagens kamp. 

Her kunne Uwe Rösler også glæde sig over en trup, hvor flere spillere er kommet godt tilbage fra skader. Herunder Henrik Dalsgaard og Tobias Mølgaard, som begge var med i kamptruppen i seneste kamp.

Derudover kan Rösler på søndag igen råde over Felix Beijmo, Nicolai Poulsen og AJ, som alle tre har været ude med karantæner. 

- Truppen en rigtig god fysisk tilstand, og vi er ved at få spillere tilbage. Også Mikkel Duelund er nu med regelmæssigt og har trænet i flere uger, og haft et fint indhop mod Midtjylland - det er rigtig godt for ham og holdet. Det betyder også, at kvaliteten til træning er i top, og det løfter hele holdet frem mod søndag, siger Uwe Rösler. 

Det er søndag kl. 16, at det gælder Lyngby Boldklub på Ceres Park,

Torsdag efter skal vi så en tur til Skive til pokalfodbold. Der er billetter til begge kampe i linket herunder.