AGF Q KEEPERS: KEEPERFORLØB FOR UNGE PIGESPILLERE

27.12.2025 07:58

AGF Q Keepers er et forløb for de spillere, der har motivation på keepergerningen.

AGF Kvindefodbold fortsætter med at styrke talentudviklingen af unge pigespillere med endnu en omgang af AGF Q Keepers.

Et forløb, der sigter mod at opmuntre og udvikle spillere med en passion for målvogter-gerningen, og hvor deltagerne får adgang til en intensiv træningsperiode med vejledning og støtte fra erfarne trænere.

Forløbet er målrettet mod spillere, der har motivation til at blive endnu bedre og der er intet krav om et bestemt niveau eller klubtilhørsforhold.

Oversigt over forløb

AGF Q Keepers er skræddersyet til pigespillere i aldersgrupperne U10-U12 og U13-U15, og forløber sig over syv uger. Der er åbent for tilmelding til begge forløb.

Forløb 

Varighed: Uge 8-15 (minus uge 14)
Tid: Onsdage kl.16.30-17.30 (U10-U12) + 17.30-18.30 (U13-U15)
Max deltagerantal: 10 pr. gruppe
Lokation: VSK Aarhus

Tilmelding sker ved at skrive til [email protected] eller på tlf. 60 38 23 59, der også kan besvare spørgsmål om forløbet.