FARVEL TIL ARKITEKTEN BAG PROFESSIONEL FODBOLD I AGF

Arkitekten bag professionel fodbold i AGF, Flemming Christensen, har fået fred. Han kan tage herfra i bevidstheden om, at han brugte sit liv til noget godt.

Flemming Christensen var en gentleman, der nåede mere end de fleste gennem sit lange og aktive liv. Familien med hustruen Irma, sønnerne Jan og Claus, svigerdøtre og børnebørn var hans et og alt. 

Han var altid parat til et godt eventyr som rejser med Irma til klodens fjerne egne, men også det nære på det Djursland, han elskede. Selv højt oppe i årene nød han sine daglige løbeture, styrketræning, enorm lange gåture og i det hele taget livet i naturen. 

Caminoen nåede han også i gennem, men eventyreren lagde nu også stærkt ud, da han som kun 14-årig i sommeren 1952 stod på kajkanten i København Havn og ventede på selveste Gunnar Nu Hansen, som han havde skrevet til og tilbudt sin assistance.

Gunnar Nu Hansen var på toppen af sin karriere som Danmarks førende reporter, og lille Flemming fra Chr. Wærums Gade 11 i Aarhus agerede som hans taskebærer fra afgangen med skibet til Helsingfors, hvor Flemming i de følgende uger fulgte Gunnar Nu i tykt og tyndt i under de olympiske lege i den finske hovedstad. 

Med det danske fodboldlandshold var fire af hans ældre klubkammerater fra AGF, Henry From, Per Knudsen, Aage Rou Jensen og Jørgen Olesen.
Tre år senere gik Flemming i lære som handelselev hos fornemme ØK i København, og siden fulgte en række topstillinger i erhvervslivet herunder bl.a. som adm. direktør hos Løgstør Rør og samme titel hos den store århusianske stålgrossist Brdr. Kier. Han var også forbi virksomheder som Glas Alstrup, , Brdr. A. O. Johansen A/S og Svend Erik Laursen A/S. 

I 1978 indførte DBU professionel fodbold i Danmark, og AGF, der i 10 år havde kæmpet indædt for, at det skulle ske, etablerede sit første professionelle fodboldselskab AGF Kontraktfodbold ApS.

Som fodboldformand siden 1975 blev Flemming Christensen selskabets første direktør, og han havde nu to direktørposter.

AGF havde ingen penge til at kunne tegne de nødvendige kontrakter, men dem skaffede Flemming selv hos erhvervslivet, cirka 1,1 mio. kr. i nutidsværdi.

AGF fik bronze i den første sæson med betalt fodbold, og efter at have skabt fundamentet trak Flemming sig tilbage - lige så stille som han var kommet.

Han var AGF’er med hud og hår. Begyndte i klubben som baby-spiller, blev senere ungdomstræner for talrige hold og sluttede som topleder i Fredensvang. Mest stolt var han nu over, at han endte med at blive nær og personlig ven med de fire olympiske fodboldspillere fra Helsingfors, som han havde beundret og ageret boldhenter for siden barndommen i Fredensvang. 

Flemming var meget generøs, og ved flere lejligheder tog han checkhæftet frem, når et drengehold skulle til en turnering i udlandet. Flemming ville sikre sig, at de, der kom fra hjem, hvor pengene ikke var så store, altid kunne komme med og få sig en stor oplevelse.

Flaget gik på halv stang på baneanlægget i Fredensvang ved meddelelsen om Flemming Christensens død. En stor AGF’er er ikke mere, og vi vil huske ham som den store personlighed, han var.

Æret være Flemming Christensens minde.