DET SKER DER PÅ LEGENDERNES DAG 

22.08.2025 20:40

Der er masser at glæde sig til på søndag.

På søndag er det Legendernes Dag, når vi møder Vejle Boldklub i Ceres Park Vejlby. 



Det er dagen, hvor vi hylder vores historie og de mange store spillere som er en del af vores fortid. For vi anerkender vores rødder og de mange mennesker, som har formet AF og vores klub.

Derfor fejrer og hylder vi dem en gang om året til Legendernes Dag - og søndag gør vi det igen. 

Husk din billet til kampen. Find den lige her. 



Op til kampen har vi præsenteret Henrik Mortensen som Årets Legende 2025. Traditionen tro bliver det markeret ved en ny Legende-trøje som spillerne spiller kampen mod VB i.

Trøjen er også til salg i AGF Fanshoppen - både online og på Strøget - med Mortensen og nummer 8 på ryggen. 



Find dit eksemplar af trøjen her >>>

AGF Fanshoppen har åben lørdag på Strøget og trøjen vil også være at finde i vores boder på Ceres Park Vejlby. Bemærk, at den er udkommet i 
i begrænset oplag og så længe lager haves. 

Se mere om trøjen her >>>

Ca. 20 minutter inden kampstart på søndag får vi mulighed for at hylde AGF Legendekorpset, når godt 50 tidligere spillere kommer på banen og tager en rundtur, hvor vi håber mange vil hylde og hilse på de tidligere spillere.

Her finder vi blandt andre Jesper Juelsgård, som er nyt medlem af Legendekorpset og naturligvis manden i centrum i morgen, Henrik Mortensen, som både hyldes ca. 17.45 og lige inden kampstart. 

Se mere om AGF Legendekorpset her >>>



Husk at vi søndag har premiere på et øget madudbud i boderne som man kan læse mere om her. 

I pausen kan vi se frem til en ny konkurrence med Faxe Kondi i centrum i en ny sjov leg som får premiere på søndag.



Så søndag bliver der rig mulighed for både at dyrke fællesskabet og fodbolden i fede rammer og dyrke nostalgien og hylde vores tidligere spillere.

Vi bliver mange til kampen, så kom gerne i god tid og vær på plads til hyldesten i god tid inden kampen starter. 

Mangler man stadig billet, findes de via linket lige herunder.