
GYAMFI RYKKER PÅ LEJE TIL ESBJERG fB
07.08.2025 09:00
Richmond Gyamfi udlejes for den kommende sæson.
Vores unge angriber, Richmond Gyamfi, tager en tur til Esbjerg på en lejeaftale i EfB frem til sommeren 2026.
Det sker som et led i angriberens udvikling, hvor han nu kan få spilletid i Betinia Ligaen (1. division).
- Richmond er en del af vores gruppe af offensive spillere, hvor der - i hans tid i AGF - også er kommet nye navne, som byder sig til. Og trods en positiv udvikling hos Richmond, som vi synes har rykket sig i sin tid i AGF og under sit nylige lejeophold i Hobro IK, er han stadig stykke fra den spilletid, der er nødvendig for, at enhver ung spiller kan fortsætte sin udvikling.
- Derfor er et nyt lejemål en god løsning for ham, og vi tror stadig meget på Richmond. Nu får han mulighed for at komme til en stor dansk traditionsklub i Betinia Ligaen med en dygtig trænerstab og gode faciliteter, og vi vil nu følge hans udvikling tæt og ønsker ham held og lykke med de nye udfordringer i den kommende sæson, siger fodbolddirektør i AGF, Carsten V. Jensen.
Richmond Gyamfi kom til AGF fra Hobro IK i sommeren 2024. Han er siden noteret for seks kampe for AGF. Nu skal der bygges på cv’et i Esbjerg fB.