FC MIDTJYLLAND VENTER I POKAL-SEMIFINALEN

14.12.2025 18:35

Der blev søndag aften trukket lod til semifinalerne i Oddset Pokalen.

Efter vi i eftermiddags gik videre til semifinalen i Oddset Pokalen med en samlet 3-2 sejr over OB, blev der søndag aften trukket lod til semifinalerne.

Udover AGF var Viborg FF, FC Midtjylland og FC København i bowlen. Og her vi blev vi parret med FC Midtjylland som vi til foråret møder i semifinalerne, der spilles med første kamp i uge 7 og med returopgør uge 10. 

Som først trukne hold har vi hjemmebane i det første opgør. 

Seneste pokal-møde med FC Midtjylland ligger 15 år tilbage, da vi mødtes i kvartfinalen i 2009/2010 sæsonen og tabte 0-1. Det får vi nu mulighed for at revanchere i 2026. 

Så snart vi nu har nyt om de endelige kampdatoer og billetsalg, skal vi nok informere om det.