
TO TESTKAMPE TILBAGE
03.07.2025 07:38
Søndag tester Superligaenn mod OB og så gælder det Ajax Amsterdam den 12. juli.
Der er fuld gang i Superliga-truppen sommerforberedelser. Onsdag kom testkamp to i banken, da vi vandt 2-1 over AC Horsens på Fredensvang.
Allerede søndag den 6. juli gælder det en ny testkamp, når OB kommer til Aarhus og Fredensvang. Kampen starter kl. 15 og spilles på Bane 1 på Fredensvang.
Man kan følge direkte med på AGF Play+. Opret din adgang i AGF-appen eller her, hvis du stadig ikke er med på holdet. Der er live-fodbold fra kl. 15.
Publikum er også velkommen endnu en gang. Vi minder om, at man respektere afspærringer og adgangsforhold, og at der er begrænset med parkeringspladser på og omkring Fredensvang.

Lørdagen efter - den 12. juli - spiller vi så en testkamp i Holland, hvor vi møder Ajax Amsterdam. Den kamp spilles hos vv. Hattem på Sportspark ’t Achterveen og kan følges direkte på AGF Play+ lørdag den 12. juli kl. 15, hvor man kan opleve Flemming Povlsen som medkommentator på kampen.
Vi er i færd med at undersøge muligheder for billetter til de fans som gerne vil tage turen. Men da kampen arrangeres lokalt og af en samarbejdsklub til Ajax Amsterdam, som står for billetsalget, kan vi ikke desværre garantere adgang, hvis der bliver udsolgt.
Men vi er på sagen og mere om det følger snarligt.