TRUPNYT FØR HJEMMEBANEPREMIERE

25.07.2025 11:08

Fredag aften danner Ceres Park Vejlby rammen om sæsonens første hjemmekamp i 3F Superligaen. Modstanderen er Randers FC med kampstart kl. 19.00.

Cheftræner Jakob Poulsen har udtaget 20 spillere til det østjyske lokalopgør, og her har han givet genvalg til den samme trup, som åbnede sæsonen med 1-1 mod Sønderjyske. 

Dagens kamptrup ser derfor således ud:

Jesper Hansen, Leopold Wahlstedt, Felix Beijmo, Henrik Dalsgaard, Frederik Tingager, Eric Kahl, Rasmus Carstensen, Jonas Jensen-Abbew, Nicolai Poulsen, Mads Emil Madsen, Sebastian Jørgensen, Kristian Arnstad, Gift Links, Kevin Yakob, Tobias Bach, Frederik Emmery, Patrick Mortensen, Janni Serra, Stefen Tchamche og Tobias Bech.

Ny tribune i Vejlby
Henover sommeren er der sket en række ændringer på Ceres Park Vejlby - ikke mindst er der kommet en helt ny A-tribune. Se et indslag på AGF Play om ændringerne >>.

Alt tyder på perfekte betingelser for Superliga-bold fredag aften i Vejlby med over 20 grader og sol fra en skyfri himmel. Har du ikke sikret dig billet til hjemmebanepremieren, er der stadig pladser at få - også på den nye tribune. Køb billetter her >>

Hvis du er på ferie og derfor ikke har mulighed for at være på Ceres Park Vejlby, kan du følge med på TV3 Sport med optakt fra kl. 18.00 eller holde dig orienteret om kampens udvikling i DR P4 og naturligvis også i AGF-app'en.

God kamp til alle. KSDH!