TRUPNYT FØR SÆSONPREMIEREN

20.07.2025 06:39

Klokken 16.00 åbner vi den nye sæson i 3F Superligaen i Haderslev, og med i den trup, som cheftræner Jakob Poulsen har udtaget til opgøret mod Sønderjyske, er tre mulige debutanter.

Det drejer sig om de to nytilgange Sebastian Jørgensen og Rasmus Carstensen samt Stefen Tchamche, som alle har mulighed for at få deres første officielle kamp for AGF. De er en del af den 20-mands trup, som cheftræner Jakob Poulsen i sin første officielle kamp i spidsen for AGF sætter sin lid til. Dagens kamptrup ser således ud:

Jesper Hansen, Leopold Wahlstedt, Felix Beijmo, Henrik Dalsgaard, Frederik Tingager, Eric Kahl, Rasmus Carstensen, Jonas Jensen-Abbew, Nicolai Poulsen, Mads Emil Madsen, Sebastian Jørgensen, Kristian Arnstad, Gift Links, Kevin Yakob, Tobias Bach, Frederik Emmery, Patrick Mortensen, Janni Serra, Stefen Tchamche og Tobias Bech.

Sæsonpremieren på Sydbank Park fløjtes i gang kl. 16.00. Alt tyder på et (næsten) udsolgt udebaneafsnit i Haderslev, men i skrivende stund er der stadig billetter at få. Køb billetter her >>

Har du ikke mulighed for at være på lægterne, kan du se kampen på TV2 Sport X med optakt fra kl. 15.30 eller få opdateringer i DR P4 og naturligvis også i AGF-app'en.

God kamp til alle. KSDH!