ÅRETS FØRSTE TESTKAMP STÅR FOR DØREN

24.06.2025 13:11

Onsdag kl. 13 tester vi mod Vejle Boldklub. Se med på AGF Play+

I morgen onsdag den 25. juni har Superliga-truppen været i gang med sommeropstarten i en uge. Og så er det tid til opstartens første træningskamp, når vi kl. 13 spiller testkamp mod Vejle Boldklub.

Kampen har tidligere været datosat til torsdag, men spilles altså i morgen onsdag den 25. juni kl. 13. 



Kampen kan ses direkte på AGF Play+ med optakt fra kl. 12.50. Har du ikke Play+ endnu, kan det tilkøbes direkte i din AGF-app. Se også mere her >>>



Det er første testkamp for begge hold i deres sommeropstart. Vi var mandag på besøg hos FC Skanderborg til en showkamp, mens Vejle Boldklub også har været i gang med deres opstart i en uges tid. Nu mødes de to mandskaber altså i en træningskamp onsdag.

Ser man ikke med på AGF Play+ er man velkommen på Fredensvang, hvor kampen spilles på Bane 2. Der åbnes en bod med øl, vand, kaffe, pølser og snacks. Respekter venligst afspærringer og henvisninger ved kampbanen. 

AGF’s testprogram sommeren 2025:



Onsdag 25.6 kl. 13: AGF vs. VB

Onsdag 2.7 kl. 13: AGF vs. ACH 



Søndag 6.7 kl. 15: AGF vs. OB


Lørdag 12.7 kl. 15: Ajax vs. AGF



Alle kampe kan følges direkte på AGF Play+